Artikel top billede

Derfor er politianmeldt pirat-blogger en "bagmand"

Mistænksomt at udbrede kendskabet til sikker piratkopiering, mener RettighedsAlliancen.

Selvom blogger og jurastuderende Halfdan Timm kun har downloadet et relativt begrænset antal copyright-beskyttede værker, er han takket være sine blogs og vejledninger til vordende pirater mest at sammenligne med en regulær bagmand i fildelings-miljøet.

Sådan lyder forklaringen på, at RettighedsAlliancen - det tidligere AntiPiratruppen  - for nogle måneder siden indgav politianmeldelse mod bloggeren. En anmeldelse, som i går førte til betjentes ransagning og beslaglæggelse af Halfdan Timms computer.

Leder af RettighedsAlliancen Maria Fredenslund siger til ComON, at alliancen valgte en politianmeldse, fordi man kunne se, at Halfdan Timm havde begået "ulovlige aktiviteter" på nettet, og at han samtidigt fortalte andre, hvordan de fandt frem til ulovlige film og sikrede sig mod opdagelse.

Den århusianske blogger, der i går lagde en beskrivelse af ransagningen op sin hjemmeside, gratisfilm.info, har ifølge egne oplysninger kun downloadet omkring 50 ulovlige film og en del mere musik, hvilket han mener, er på linje med hvad de fleste andre unge rutinemæssigt gør.

RettighedsAlliancen har tidligere meldt ud, at det er bagmændene, og ikke den menige fildeler, der er i organisationens søgelys.

Maria Fredenslund fortæller, at hun ikke har kendskab til, at Halfdan Timm skulle have været "bagmand" i fildelingsmiljøet i den forstand, at han arbejdede i såkaldte release-groups eller på andre måder sørgede for at skaffe nye film til piratnetværk.  Men sammenholdt med skriverierne på hans blog, mener hun, at der er belæg for at kalde ham "bagmand".

"Det er en blanding af det hele, der har ført til vores politianmeldelse. Den er baseret på de ulovlige aktiviteter, vi har registreret på nettet, og på den adfærd, vi kan se på hans hjemmeside. Her er det tydeligt, at han ikke er en almindelig fildeler, der ikke viste, det var forbudt. Hjemmesiden viser, at han godt ved, hvad der er ulovligt, og at han underviser andre i, hvordan man bedst undgår opdagelse. Det er da glædeligt, at politiet har taget anmeldelsen op og gennemført denne undersøgelse," siger Maria Fredenslund.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

KMD A/S

Scrum Master
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel