Artikel top billede

iPhone-brugere raser: Batteri-bøvlet er blevet værre

Apple mener selv, at batteriproblemerne i iPhone er løst med softwareopdatering - men fortsætter alligevel med at undersøge problemerne. Flere brugere mener, at de kun er blevet værre.

Læs også:
iPhones batteriproblemer løst med ny iOS-opdatering

iOS 5 og iCloud: Se dommen over Apples nyheder

Den softwareopdatering, der skulle udbedre batteriproblemerne i Apples iPhone, iOS 5.0.1, har ikke stoppet de kritiske røster på nettet.

Opdateringen blev udsendt i sidste uge og var den første, der kunne hentes trådløst af iPhone-brugerne.

Apple erkender dog nu, at opdateringen ikke har løst hele problemet med, at iOS 5-iPhones batterier drænes unaturligt hurtigt.

"Den udsendte iOS-softwareopdatering adresserede mange af batteriproblemerne, som nogle kunder oplevede. Vi fortsætter med at undersøge nogle få tilbageværende problemer," udtaler Apple til Wall Streets Journals AllThingsDigital.

I Apples eget support-forum er der flere tråde om batteri-problemerne - en af debatterne er set 35.192 gange, og der føjes fortsat - også efter den seneste opdatering - kommentarer til.

"Jeg opdaterede til iOS 5 og begyndte at have problemer med, at batteriet blev drænet meget hurtigt, selv uden at jeg brugte den en masse og lukkede mine apps. Da iOS 5.0.1 kom ud og lovede, at batteriproblemet nu skulle være løst, opdatererede jeg, og problemet blev værre," skriver en bruger.

Problemet er blevet værre

Faktisk er der flere, der skriver, at de ikke oplevede problemer med det oprindelige iOS 5, men at det seneste opdatering satte en stopper for det.

"Det her er meget frustrerende for mig - en løsning, der skulle sætte en stopper for nogle personers batteriproblemer, skaber problemer, der ikke var der før," lyder det fra en iPhone-bruger.

I Apples debat-forum er der en række råd til, hvordan man kan minimere eller helt sætte en stopper for batteriproblemerne. Der er dog delte oplevelser af, om løsningerne har den ønskede effekt.

Apples iOS 5 blev frigivet i oktober og var en af de hidtil største opdateringer af styresystemet med ganske mange software-nyheder.

Læs også:
iPhones batteriproblemer løst med ny iOS-opdatering

iOS 5 og iCloud: Se dommen over Apples nyheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren