Artikel top billede

Storage-virtualisering

Tilbage til hovedartiklen

I storage-virtualisering er det af afgørende betydning at adskille den fysiske og logiske storage, så data og filer kan hentes uden at skelne til specifikke storage-diske.

Derved opnår man en overordnet og mindre ressourcekrævende administration af SAN'et (Storage Area Network) eller NAS'et (Network Attached Storage).

På den måde kan it-administratoren fjerne eksempelvis leverandørafhængighed og gøre det lettere at administrere sine interne og eksterne servicekontrakter.

Hoppede fra løsningen

Alligevel er server manager Mikkel Korsgaard Jensen fra Herning Kommune gået væk fra at benytte storage-virtualisering.

"Vi prøvede IBM's SVC (SAN Volume Controller, red.) fra 2004 til 2009, og teknikken virker perfekt. Men den slags produkter er samtidig ret dyre," siger Mikael Korsgaard Jensen.

Han forklarer, at da kommunens SAN for nyligt skulle udskiftes, så hoppede Herning på IBM's XIV-storages-system med et forholdsvist nyt SAN. Teknikken virker ved, at det nye SAN kører med grid-storage, som er delt op i én-megabyte-partitioner, hvor flere fysiske diske giver højere ydeevne og hurtigere svartider.

"I vores nye setup reducerede vi vores tre SAN's til vores nuværende ene, og så røg gevinsten ved storage-virtualisering," begrunder han udviklingen med.

Gevinsten i administrationen

Som med mange andre former for virtualisering, ligger de helt store gevinster i storage-virtualisering i administrationsdelen, hvilket gør livet lettere for server managers som Mikael Korsgaard Jensen.

"Administrativt er storage-virtualisering som at proppe data ned i én stor spand, og så finder systemet selv ud af, hvor data ligger mest optimalt," forklarer han.

På slagsiden fremhæver han, at grundet den lave efterspørgsel efter storage-virtualisering er priserne stadig relativt høje, selv om der blot i de seneste par år er kommet flere spillere på banen med brugbare løsninger.

Samtidig giver storage-virtualisering også problemer ved datarevisioner, da det er svært gennemskueligt at pege præcist på, hvilke diske, der indeholder hvilke data.

"Men mon ikke kravene til den slags sikkerheds-audits ændrer sig i takt med, at virtualisering bliver mere og mere udbredt - også på storage-delen?" spørger han retorisk.

Tilbage til hovedartiklen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer