Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

YouSee slipper for yderlige indgreb: Tvangsåbning skal fortsat være "ligegyldig"

Selvom TDCs konkurrenter kalder den nuværende åbning af YouSees net for "ligegyldig", bliver åbningen ikke gjort bedre, siger Telemyndighederne.

YouSees kabeltv-net har efterhånden været åbnet for TDCs konkurrenter i et halvt år, men endnu er der ingen af de øvrige teleselskaber, der har vist interesse for at leje sig ind, fordi åbningen har store tekniske begrænsninger. Nu står det fast, at begrænsningerne er kommet for at blive - de bliver ikke fjernet foreløbigt, erfarer ComON.

I det udkast til en afgørelse om regulering af TDCs kabeltv-net, som er på trapperne, vil den danske telemyndighed - det tidligere IT- og Telestyrelsen - ikke anbefale, at konkurrerende teleselskaber skal gives adgang til også at levere tv-signaler på YouSees kabeltv-net.

"Vi mener, at der fortsat er så store tekniske udfordringer forbundet med at åbne YouSees coax-net for både tv- og bredbånd-signaler, at det ikke er hensigtsmæssigt," siger kontorchef i den danske telemyndighed, Helle Bøjen Larsen.

Forrige år besluttede IT- og Telestyrelsen, at andre teleskaber skal gives afgang til at bruge YouSees net til at levere bredbånd til deres kunder.
Men tvangsåbningen af YouSee-nettet skabte ikke de store ændringer på bredbåndsmarkedet. Ingen har endnu lejet sig ind. Faktisk har flere af de øvrige teleselskaber omvendt betegnet tvangsåbningen som "ligegyldig".

"Så længe man kun kan levere bredbånd og ikke kan tilbyde sine egne tv-pakker på et net, der er målrettet tv-modtagere, er det helt uinteressant," lød det for nylig fra elselskabernes interesseorganisation Dansk Energi.

Helle Bøjen Larsen siger til ComON, at den danske telemyndighed for så vidt godt kan forstå den reaktion, men at de tekniske problemer ved at udstrække indgrebet til også at gælde tv-signaler simpelthen er for store.

"Jeg kan da godt følge kritikken, men der er altså bare nogle tekniske udfordringer der gør, at reguleringen af YouSees net kun omfatter bredbånd," siger hun.

Tvangsåbningen af YouSees net forventes taget op til genvurdering om cirka to år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel