Artikel top billede

HP viser sin hemmelige 3D-teknologi

På et hemmeligt sted har HP udviklet en ny teknologi, der nu skal bruges til at bygge super-kontrolrum i virksomheder.

Hewlett Packard har helt usædvanligt åbnet dørene til sit hemmelighedsfulde 3D-laboratorium i San Jose, Area 17, hvor HP har udviklet sin nye Photon Engine. Det er Wired, der fået lov til at kigge indenfor. Der er så meget hemmelighedskræmeri omkring stedet, at Wired end ikke kan få lov til at fortælle hvor det ligger. Men til gengæld kan magasinet fortælle om den teknologi, som HP udvikler i sit laboratorium.

Photon Engine bruger nyudviklede algoritmer til at kombinere videostrømme fra dusinvis af kameraer og blande dem til ét samlet billede der kan projiceres op i stor størrelse på enhver overflade.

Teknologien kan bruges til alt fra store rockkoncerter til træning af medarbejdere i virksomheder og live-kort over situationen på slagmarken i militærets war-rooms.

HP har blandt andet eksperimenteret med teknologien på modeugen i New York og flere af billederne derfra kan ses på nettet.

I forbindelse med Fashion Week havde HP opstillet fire kameraer, som optog modellerne fra forskellige sider og forvandlede det færdige billede til en tredimensionel model. Det kræver dog at man bruger 3D-briller - men så skulle detaljegraden også være imponerende.

Nu er man klar til en bredere kommerciel lancering af systemet - og det er nok også derfor, at Wired har fået lov til at kigge ind.

HP fortæller at Photon Engine både er i stand til at håndtere video i bredformat og portrætmodus - stort set alle tænkelige formater.

Det kræver hverken særlige kameraer eller projektorer - HP har kombineret et halvt dusin billige 3D-linser for at kunne optage video og bruger ligeledes en række af projektorer der er kalibreret meget nøje for at afspille det.

HP forestiller sig at virksomheder kan bruge teknologien til at bygge et slags super-kontrolrum, hvor alle slags informationer, billeder og video-feeds kan blive kastet op på væggen.

Photon Engine udviklerne har skrevet software, som betyder at man kan forbinde sig trådløst til systemet og f.eks. sende data fra sin smartphone eller tavlecomputer op på storskærmen.

Wired skriver at projektet kun med nød og næppe undgik at blive begravet tidligere i år, men så fik udviklerne lov til at eksperimentere og bygge videre på systemet i det gamle varehus - der sammenlignes med den berømte garage, hvor HP og hele Silicon Valley-myten tog sin begyndelse for mange, mange år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere