Artikel top billede

BEC har slebet kniven: Så mange fyres i næste uge

Bankernes EDB Central har nu sat tal på, hvor mange medarbejdere, der bliver fyret. Ledelsen kalder det "et ordentligt hug", men kan ikke garantere, at man ikke skal igennem endnu en fyringsrunde.

Læs også:
BEC i ny fyringsrunde: Ukendt antal it-folk mister jobbet

Bankernes EDB Central (BEC) fyrer omkring 40 medarbejdere i næste uge. Det bekræfter Tom Espensen, som er direktør for kommunikation og salg hos BEC.
 
Virksomheden har i øjeblikket omkring 600 ansatte, som blev orienteret om fyringsrunden på firmaets intranet mandag. Tirsdag har ledelsen holdt møde om beslutningen, siger direktøren.
 
Medarbejderne er endnu ikke orienteret om, hvem der konkret mister jobbet. Det sker onsdag og torsdag i næste uge, hvor medarbejderne henholdsvis i Herning og Roskilde skal møde på arbejde om morgenen, hvorefter de uheldige bliver kaldt ind til deres nærmeste chef.
 
"Det foregår så værdigt, som det er muligt i den slags situationer. Hvis man arbejder i Herning, skal man sidde på sin plads klokken ni om onsdagen, og hvis man arbejder i Roskilde, skal man sidde på sin plads klokken ni om torsdagen," siger Tom Espensen.
 
De uheldige medarbejdere er fritstillet med det samme og har altså sidste arbejdsdag hos BEC knap en uge efter at have fået besked om fyringsrunden. Tom Espensen fortæller, at for medarbejderne er det en lang ventetid. 
 
"Alle bliver fritstillet og har sidste dag på matriklen den dag. Onsdag, hvis man er i Herning og Torsdag, hvis man er i Roskilde," siger han. 
 
Efteruddannelse eller outplacement
Fredag i næste uge holder BEC et stort personalemøde, hvor ledelsen vil præsentere det store billede for alle. Her vil alle medarbejdere også få at vide, hvem der er blevet afskediget.
 
Direktør Torben Espensen fortæller, at alle afskedigede ud over deres fratrædelsesperiode får en pakke, hvor de kan vælge mellem efteruddannelse eller outplacement.
 
Det er tilstanden i den finansielle sektor, hvor mange holder tilbage med investeringer, som gør det nødvendigt for BEC at afskedige 40 medarbejdere, forklarer han.
 
Han fortæller, at BEC er blevet ramt af nogle af bankkonkurserne i finanssektoren - senest Max Bank, men også Amagerbanken var kunde hos BEC.
 
Samtidig peger han på det kulsejlede fusioneringsforsøg med SDC (Skandinavisk Datacenter) som en af årsagerne til afskedigelserne.
 
"Og så er vi jo nødt til at kigge på de indre linjer og forsøge at skabe balance mellem de indtægter, vi kan hente, og de udgifter vi har. På den måde er det uhyggeligt simpelt," siger han.
 
Den finansielle sektor bløder
Dermed er BEC i modsætning til nogle af konkurrenterne ifølge Tom Espensen ganske enkelt uheldige at have haft nogle af de små banker, som ikke har klaret finanskrisen, som kunder.
 
Imidlertid har BEC i den forbindelse en god kunde, nemlig Finansiel Stabilitet, som er Statens afviklingsselskab for fallitbanker.
 
Men det er en stakket frist, mener Tom Espensen, der i øvrigt peger på, at hele den finansielle sektor bløder i øjeblikket.
 
"Det er en forretning, som forsvinder. Finansiel Stabilitet skal jo bare overtage en del af de konkursramte bankers forretning, indtil de kan få det solgt videre. Så Finansiel Stabilitet er jo ikke en kunde, som er hos os for tid og evighed," siger Tom Espensen.  
 
Han fortæller, at han ikke kan give jobgarantier eller garantere, at man ikke skal igennem en fyringsrunde mere.
 
"Men med det her tager vi et ordentligt hug. Og får bragt omkostningerne ned på et niveau, som vores bestyrelse har anerkendt og tror på, kan køre hjem," siger kommunikationsdirektøren, og peger på, at bestyrelsen bag BEC udgøres af "store tunge spillere, som er de, der har det godt".

BEC har siden 2008 været igenem flere fyringsrunder. Senest i oktober 2010, da bankcentralen fyrede 96 medarbejdere.

I forbindelse med det kulsejlede fusioneringsforsøg med SDC forlod firmaets administrerende direktør gennem 12 år, Leo Svendsen, jobbet.

Læs også:
BEC i ny fyringsrunde: Ukendt antal it-folk mister jobbet




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere