Artikel top billede

400.000 svenske brugerkonti hacket

Konsekvenserne er som altid værst for folk, der anvender samme kodeord til forskellige brugerkonti.

Computerworld News Service: Login-oplysningerne til over 400.000 svenske brugerkonti fra omkring 60 websites er blevet lækket på internettet efter en række hackerangreb.

Hændelsen begyndte at få medieomtale tirsdag i denne uge, da en Twitter-konto tilhørende den svenske politiker William Petzäll blev brugt til at offentliggøre kodeord til e-mailkonti tilhørende fremtrædende journalister.

William Petzäll nægtede at have noget med det at gøre og hævdede, at hans Twitter-konto måtte være blevet kapret. Kontoen er efterfølgende blevet lukket.

Kom fra blogging-site

Kilden til kodeordene viste sig at være det svenske blogging-website Bloggtoppen.se, som tilsyneladende havde været sårbart for et angreb ved hjælp af SQL-injection.

Dets database, som inkluderer login-oplysningerne til cirka 94.000 konti, blev offentliggjort tilbage i september på et website ved navn Flashback og herefter også distribueret via Twitter.

"Sitet er indtil videre blevet lukket," fortæller stifter af Bloggtoppen, Jimmy Holmlund, Computerworlds svenske søstermedie.

Han var ikke klar over, at hans website var blevet angrebet, før kodeordene blev offentliggjort via Petzälls Twitter-konto.

Flere login-oplysninger

Onsdag blev login-oplysninger fra yderligere 57 websites offentliggjort, hvormed det samlede antal ramte brugerkonti steg til 180.000.

Herudover blev 210.000 brugerkonti fra Gratisbio.se, som blev hacket i sommer, kompromitteret, da websitets database med brugerbavne og kodeord blev offentliggjort tirsdag aften, skriver Computer Sweden.

Denne tilsyneladende koordinerede stribe af hackerangreb er den største nogensinde i Sverige, hvis man kigger på antallet af kompromitterede brugerkonti.

I januar 2008 blev det virtuelle community Bilddagboken hacket. Ved den hændelse faldt 235.000 brugerkonti i forkerte hænder.

På daværende tidspunkt som ved den aktuelle hændelse bliver konsekvenserne forværret af, at mange brugere anvender det samme kodeord til flere forskellige online brugerkonti, hvilket gør det let for datakriminelle at bryde ind i ellers uberørte konti såsom e-mailkonti ved hjælp af de lækkede data, advarer Computer Sweden.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere