Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Sidste udkald: Nokia går skæbnedag i møde

Onsdag finder verden ud af, om Nokia igen er på rette spor efter et hektisk år med krisetegn.

Onsdag klokken ni om morgenen holder Nokias topchef, Stephen Elop, måske sit livs vigtigste tale.
 
Den 47-årige canadier åbner Nokia-konferencen Nokia World, og han skal i sin tale overbevise analytikere og kunder om, at Nokias Windows Phone-satsning er på rette spor.
 
I februar besluttede netop Stephen Elop, at Nokia skulle skrotte de to platforme Symbian og MeeGo til selskabets smartphones, og i stedet skulle den finske virksomhed installere Microsofts Windows Phone på sine telefoner.
 
Indtil nu er der næsten ikke sluppet noget officielt ud om, hvor langt Nokia er i processen med at have sin første mobiltelefon med Windows Phone klar, men det forventer analytikerne at få at vide i denne uge på Nokia World-konferencen.
 
"Nokia skal fremvise mindst én Windows-telefon, og vigtigst af alt skal selskabet indikere, at den kommer i handlen meget hurtigt efter Nokia World," siger aktieanalytiker Morten Imsgard. 

Tre uger til at være klar med mobil

Nokia World-konferencen finder sted onsdag og torsdag, og der bør ifølge Morten Imsgard ikke gå mere end tre uger, før den nye telefon er klar i butikkerne.
 
"Stephen Elop skal bevise, at han har ændret Nokia, så selskabet kan eksekvere på sine nye produkter, så tiden mellem offentliggørelse af et nyt produkt og lancering ude i butikkerne er kort," fortæller analytikeren.
 
Allerede i februar, da Nokia valgte at satse på Windows Phone, gjorde Stephen Elop det klart, at Nokia ville være klar med en Windows-telefon inden årets udgang.
 
Og presset på Nokia for at nå den deadline er steget henover året, da salget af selskabets eksisterende smartphones med Symbian-platformen er styrtdykket.

Men et stort pres for at nå en deadline indebærer også en risiko for, at et produktet bliver behæftet med fejl eller mangler.
 
"Det er tæt på en katastrofe for selskabet, hvis kundernes første Windows-telefon er et produkt, hvor de fornemmer, at tingene kun er halvfærdige, bare fordi det blev lovet i februar, at telefonen skulle ud i 2011," vurderer Morten Imsgard.

Forventer billige Windows-telefoner

Selvom Nokia i februar indgik et decideret partnerskab med Microsoft, så har en række andre producenter af mobiltelefoner også Windows Phone i deres portefølje af smartphones.
 
Derfor bliver Nokia nødt til at skille sig lidt ud fra konkurrenter som HTC og Samsung, og her forventer Morten Imsgard, at Nokia vil vise, hvad der gør de finske Windows-mobiler unikke. 
"Med Nokias ejerskab af Navteq har selskabet en mulighed for at lave nogle kortløsninger, der er unikke for Nokia," fortæller Sydbank-analytikeren.

Det finske firma købte den Chicago-baserede navigationsvirksomhed Navteq for 42 milliarder kroner i 2007. 
 
Billige Windows-mobiler på vej
På konferencen forventer Morten Imsgard også, at Nokia løfter sløret for, hvordan selskabet vil adressere markedet for de billigere smartphones med hardware, der på specifikationssiden ligger et stykke efter Android-konkurrenterne.
 
"Microsoft og Nokia skal bevise, at snakken om processorkraft og RAM ikke er ligeså interessant ved Windows Phone, fordi den platform udnytter hardwaren bedre," siger han og tilføjer:
 
"Kan Nokia levere en oplevelse, der er smidigere på en billigere hardware, så har selskabet virkelig fat i den lange ende."
 
Nokia lancerede for nylig sin nye topmodel N9, der som den eneste mobiltelefon fra selskabet kører med platformen MeeGo. Selvom Nokia skrotter platformen, så forventes det, at en del af hardwaren går igen i Nokias kommende topmodel med den nyeste version af Windows Phone, Mango.

Indtil nu har Nokias Mango-telefon gået under kodenavnet Sea Ray.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer