Artikel top billede

LA's it-ordfører: Sådan er jeg klædt på til it-jobbet

Liberal Alliances nye it-ordfører har arbejdet med it på et strategisk niveau. Hun mener, it skal styres på en helt bestemt måde.

Læs også:

Galleri: Her er alle de nye it-politikere på Christiansborg

Liberal Alliances nye 53-årige it-ordfører, Mette Bock, er uddannet cand.scient.pol. og mag.art. i filosofi.

Hun har haft chefstillinger hos Syddanske Medier, DR og været prorektor på Aarhus Universitet. Ordføreren vurderer selv, at hun kender it-branchen "rimelig godt".

"Jeg har primært arbejdet med it på strategisk niveau," fortæller hun i en rundspørge, som Computerworld har lavet blandt partiernes it-ordførere.

Mette Bocks strategisk it-arbejde foregik blandt andet for mange år siden i PLS Consult, hvor hun beskæftigede sig med arbejdet omkring digitalisering i mediebranchen, oplyser hun.

Og senest som medlem af styringsgruppen for Forskningsnet på universiteterne.

Mere central it-styring

Hun peger på, at den offentlige sektor samt de små og mellemstore virksomheder "endnu har afgørende teknologi-investeringer foran sig". Særligt omkring digital forvaltning kan der findes effektiviseringer. 

"Vi kommer næppe uden om en vis grad af centralisering," fortæller Mette Bock.

"Der er investeret for tilfældigt og for ustrategisk på for mange områder," påpeger hun.

Samtidig skal it integreres i al tænkning og dermed i alle ministerielle resortområder, mener hun.

Noget politikerne ikke har været for gode til.

"Jeg synes generelt politikerne har været for sløve til at se potentialet i it-anvendelsen," siger Mette Bock.

Og det er synd og skam, mener hun med henvisning til den historiske udvikling, vi faktisk står i.

"It er et teknologispring af en størrelse, som vi kun har set ganske få gange i historien," slutter Mette Bock.

Læs også:

Galleri: Her er alle de nye it-politikere på Christiansborg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer