Artikel top billede

Derfor lever den stationære pc stadig

HP argumenterer for, hvorfor den stationære pc har en fremtid i de små og mellemstore virksomheder.

Læs også:

Derfor vil tablet-pc'en ændre alt ved dit it-forbrug

Computerworld News Service: Analytikere og andre observatører, der ikke er uden økonomiske interesser i it-branchen, har i kølvandet på tablet-pc-revolutionen forkyndt, at "pc-æraen" er slut.

Men pc-markedet er dog stadig robust, fastholder Hewlett-Packard, der er klar med en ny desktop-løsning målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

HP er ironisk nok en af de leverandører, der tilsyneladende er ved at bakke ud af pc-markedet. Selskabet offentliggjorde tidligere i år sin hensigt om enten at afhænde eller udskille sin lavt indtjenende pc-forretning for i stedet at fokusere på de mere profitable forretningsmuligheder inden for software og services.

Der er dog sat spørgsmålstegn ved den strategi, efter en ny topchef i sidste uge tog roret. Indtil videre fortsætter HP's Personal Systems Group under alle omstændigheder med at imødekomme behovet i markedet.

Selskabets seneste løsning, HP Pro 3400-serien af microtower-pc'er til erhverv, er målrettet SMV-markedet.

"Der er tale om en opdatering af den lave ende af vores løsning til SMV," fortæller Peter Wong, der er kategorichef for SMV hos HP Canada. 

Sådan ser en stationær ud i 2011

3400-serien understøtter anden generation af Intels Core-processorer og er tilgængelig i konfigurationer med Core i3, i5 og i7. Den understøtter op til otte gigabyte RAM og fås med en harddisk på op til en terabyte samt HP's ProtectTools til SMV'er.

"Den ser anderledes ud end den forrige model," siger Wong. "Den er slankere og mere blank; vi har opdateret udseendet."

Wong tilføjer, at HP forventer fortsat stærke salgstal for og en god efterspørgsel på desktoppe både i markedet for SMV'er og for de store virksomheder.

"Vi synes, det er en lille smule overraskende, at desktoppen stadig står rimelig stærkt på trods af bevægelsen mod mobilitet og tablet-pc'er," påpeger Wong. "Jeg tror, at kunderne er ude efter noget, der bliver på kontoret, så de ikke skal bekymre sig om sikkerhed. Det er ikke alle, der er enige i opfattelsen af, hvor værdifuldt det er at kunne flytte maskinen væk fra skrivebordet."

Derudover tilbyder desktoppene en robusthed og udvidelsesmulighed, som ikke er til stede i bærbare, med billigere opgradering af RAM og harddiske og flere muligheder for opgradering af andre komponenter såsom grafikkortet, hvilket betyder, at en virksomhed kan få mere liv ud af en desktop end af en bærbar.

"Vi vil stadig fremover se desktoppene spille en dominerende rolle i branchen," vurderer Wong. "Idet økonomien ikke er alt for god, vil virksomhederne være ude efter at få mere for pengene."

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Derfor vil tablet-pc'en ændre alt ved dit it-forbrug




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere