Artikel top billede

C5-løsninger holder gang i Concept Data

Den midtjyske C5-forhandler Concept Data kan igen præsentere et millionoverskud. En ny C5-app skal sikre fremtiden.

Omsætningen er faldet med en lille million, og kunderne er mere end tilbageholdende. Sådan ser verden ud for C5-forhandleren Concept Data, som trods de hårde odds alligevel kom ud af det seneste regnskabsår med end et pænt overskud på godt 2,1 millioner kroner før skat ud af en omsætning på godt 18 millioner kroner. Året før lød resultatet på 2,2 millioner kroner.

Direktør Kris Klintebæk ser resultatet som et skulderklap til Concept Datas satsning på løsninger og services rundt om og ovenpå økonomisystemet C5, hvor Concept Data netop har lanceret en applikation, iC5, som gør det muligt at arbejde i C5 direkte fra en Iphone. Og på sigt er det planen også at udvikle C5-apps til Android og Windows Phone 7.

»Det er en rigtig applikation, som er integreret med C5-kernen, så brugeren kan gå direkte ind og oprette varer og kunder, fakturere og lave projektstyring direkte via en smartphone. Det er ikke bare et nyt produkt, men også en ny tankegang, hvor vi trækker kunderne brug af C5 op på et andet niveau,« fortæller en tydeligt stolt Kris Klintebæk, som også vil satse på at sælge C5-appen via konkurrerende C5-forhandlere.

»Vores C5-salg er faldende, mens størrelsen af hostet C5 er stigende. Kagen bliver jo ikke større på C5-markedet, så skal man overleve, skal man lave ydelser ved siden af,« siger han.

Kris Klintebæk forventer dog ikke at kunne gentage det pæne regnskabsresultat i indeværende år, hvor kunderne er om muligt endnu mere tilbageholdende end tidligere - især når det gælder hardware. Men han er tilfreds med at den strategi, som blev lagt for år tilbage har kunnet bære igennem i krisetider.

»Vi har spredt vores forretning og har turdet tage de nødvendige chancer de seneste år. Det er det, vi ser resultatet af i dag. Men man kan ikke ligge som fed hankat og slappe af. Det går stadig rigtigt stærkt på alle fronter i branchen,« slutter Kris Klintebæk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere