Artikel top billede

Dansk it-koncern går amok i opkøb

Det blev en dyr kop kaffe, da dansk it-direktør foretog sit sjette opkøb på bare ét år. Endnu et opkøb kan være på vej inden længe, røber han.

It-koncernen EG A/S med hovedkontor i Herning har netop købt Thy Data A/S, efter parterne mødtes over en kop kaffe.

"Vi kender hinanden i branchen. Og vi drikker meget kaffe."

"Nogle gange kommer der noget ud af det, andre gange gør der ikke. Det her var et af de tilfælde, hvor der kom noget ud af det," fortæller administrerende direktør Leif Vestergaard fra EG-koncernen til Computerworld.

"Det er vores sjette opkøb i år," tilføjer han og remser årets tidligere opkøb op:

Neoproces på Fyn, Kommuneinformation, ASP fra Norge, ComputerServices i Sverige og ADB Team fra Trondhiem.

"Det er allesammen nogle, der har en eller anden form for branchefokus," siger Leif Vestergaard, som i samme omgang beretter om en håndfuld opkøb i 2010.

Strategien er at blive så branchefokuseret som overhovedet muligt. Og den letteste vej er simpelthen opkøb, forklarer direktøren.

"Vi får kunder i de brancher, hvor vi vil være, medarbejdere, der er specialister på området og software tilpasset den pågældende branche," siger han. 

Thy Data A/S er, ifølge Leif Vestergaard, stærk inden for produktion og logistik.

Prisen for Thydata, der har 167 medarbejdere, oplyses dog ikke.

Overlappende funktioner

Ifølge Leif Vestergaard vil der selvfølgelig være nogle overlappende medarbejder-funktioner, men ellers vil langt de fleste Thy Data-ansatte arbejde med de samme kunder og have samme chef.

Thy Datas domicil i Thisted er med i handlen og vil bestå, mens afdelinger i flere andre byer vil blive lagt sammen.

"Vi ligger flere steder meget tæt på hinanden. Blandt andet deler vi parkeringsplads i Århus. Og i Ballerup er vi 500 meter fra hinanden," fortæller Leif Vestergaard, der ikke vurderer, at ændringerne for medarbejderne bliver så store.

"Desuden er kulturen i de to virksomheder meget ens, derfor er handlen også blevet til noget," fortæller Leif Vestergaard.

I øvrigt har topchefen sendt et brev til samtlige Thy Datas medarbejdere, som de modtager i dag eller i morgen, hvor han byder dem velkommen.

Med opkøbet, hvor også udviklingshuset Dynaway A/S er inkluderet, er EG-koncernen endnu engang vokset og blevet en af de store spillere i Skandinavien inden for salg af Microsoft Dynamics AX.

Thy Data og Dynaway bliver lagt under EG's datterselskab EG NeoProcess A/S, oplyser koncernen.

Flere opkøb?

Leif Vestergaard vil ikke afvise flere opkøb resten af året.

"Man skal ikke blive overrasket, hvis der kommer et enkelt mere," røber han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering