Artikel
En ledig kemiingeniør vil gøre karriere i IT-branchen. Derfor stiller han spørgsmålet, hvilket programmeringssprog skal han lære for at arbejde professionelt med databaser?
Vi giver svaret i to artikler. Først ser vi på de muligheder, der er at vælge imellem. I den næste artikel argumenterer vi for det bedste valg.
Der findes en række programmeringssprog på markedet, som man kan vælge i blandt. Det er ikke mindst de tre store programmeringssprog, som er meget udbredt:
- Visual Basic
Basic har med sin oprindelse i 1963 været sproget for uendelig mange menneskers første trin i programmering. Derfor har mange rigtige programmører også set ned på Basic, og kaldt det for skoleprogrammering på lavt niveau. Men Basic indeholder de basale grundelementer i programmering. Du kan i Basic lære programmeringens elementære teknikker, og du lærer at skrive et program, teste det og tage det i brug. Microsofts anvendelse af Visual Basic som makrosprog til deres Office-programmer har medført, at der er skrevet voldsomt mange små programmer i Visual Basic. - C og C++
Dette er sproget for de professionelle, der skriver store programmer. C-sproget indeholder til forskel fra Basic teknikker til at optimere programmerne, så de udnytter maskinen bedre. Som eksempel kan nævnes C´s pointere. Med disse kan man operere på data direkte i hukommelsen i maskinen, hvorved operationerne bliver hurtigere.C++ er lig med sproget C plus en objektorienteret organisation. Her organiseres koden i klasser af objekter. Softwareindustrien bruger C/C++ til de store programmer som styresystemer og andre systemprogrammer.
- Java
Programmeringssproget Java er udformet efter samme objektorienterede ideer som C++. Det blev udviklet af det amerikanske firma Sun Microsystems i 1995. I forhold til C++ er sproget lettere at lære. Java indeholder ikke de samme muligheder for at optimere programmerne som C-sproget har. Tværtimod er en række af de faciliteter, der hyppigt giver fejl i C++, fjernet. Java er udviklet til at køre på tværs af alle computerplatforme og over internet. For så vidt er Java kandidat til at blive internet´ets universelle programmeringssprog. Denne status forstyres dog af de konflikter, som har kørt mellem Sun og Microsoft og andre.Man kan sammenligne de tre sprog på den sikkerhed, de tilbyder programmøren. I Basic er det sikret, at fejl let findes eller i det mindste holdes lokalt. I C og C++ forudsættes det, at programmører der anvender direkte genveje til maskinen, ved hvad de gør. C/C++ programmeringsværktøjerne kan ikke hjælpe med fejlsøgning i de avancerede tilfælde. Hvis C-programmøren har lyst til at skyde sig i foden, er der intet som hindrer det. Det får man ikke lov til i Java, der repræsenterer skridtet tilbage fra C++ mod Basic.
Der findes en del specialiserede sprog, der er udformet med mere specifik anvendelse for øjet. Men til de tre store skal der dog nævnes følgende aktuelle og praktiske muligheder:
- Delphi
Delphi er en modernisering af Turbo Pascal, som firmaet Borland lancerede i 1995. Delphi bygger på Pascal´s lange traditioner, som programmører har arbejdet med siden 1974.I Danmark har Delphi en stor udbredelse, men sproget er klemt af konkurrencen på markedet mellem på den ene side Microsoft med deres Visual Basic og Visual C++, på den anden side virksomhederne med Java. Borland er på vej med Delphi til LINUX, der kaldes for KYLIX.
- Assembler
Her skriver du næsten samme sprog, som processoren arbejder i. Programmerne skrives i læsbar tekst, mens processoren arbejder i binære koder. Men programmernes opbygges og struktureres efter processorens funktioner. Det kan give meget små og meget hurtige programmer. Men det tager meget lang tid i forhold til de andre sprog, da utrolig meget skal laves helt fra bunden af. Sproget er relevant for dem, der arbejder direkte med hardware. - C-sharp
Som vi omtalte i artiklen "Microsofts C-sharp udfordrer Java med nye komponenter" er Microsoft kommet med et nyt programmeringssprog, C#. Denne oversigt har C# samme status som Java, og programmører med C++ eller Java erfaring skulle efter Microsofts udmelding let skifte til dette. - Scriptsprog eller programmeringssprog
Der er også scriptsprogene som JavaScript, Visual Basic og Tcl til UNIX. Med scriptsprogene skriver udviklerne programmer til at automatisere funktioner i anvendelsesprogrammer. Mens ovenstående programmeringssprog anvendes til at producere selvstændige softwareprodukter. Derfor er scriptsprogene rettet mod slutbrugere, administratorer osv.Programmer skrevet i scriptsprogene bliver ikke oversat, men fortolket. Det betyder at man kan skrive dem uden de store værktøjer.
Programmeringssprog anvendes til en række forskellige formål. Den ene gruppe med scriptsprog, Visual Basic og tilsvarende bruges lokalt og internt i virksomhederne til at automatisere mindre opgaver. C/C++ på den anden side er sproget, som kommercielle producenter af software anvender, når de skriver applikationer til et stort marked. Mellem disse to positioner finder vi de andre programmeringssprog.
- SQL - databasesprog
Det indledende spørgsmål gik på udvikling med databaser. Derfor bør det også nævnes, at der findes specifikke sprog, der anvendes ved databaser. SQL, Structured Query Language, er det standardiserede sprog for at gemme, strukturere og hente informationer i databaser.
Hvad skal han da vælge på sin karrierevej til IT-branchen? Vi giver svaret i næste artikel.
