Artikel top billede

Sony Ericsson har med en satsning på Android-telefoner fået vendt en negativ udvikling. Foto: Sony Ericsson.

Mobil-brud: Sony vil have Ericsson ud af Sony Ericsson

Det kan være slut med Ericsson-mobiler. Sony forhandler med Ericsson om at købe svenskerne ud af det fælles firma.

Sony Ericsson kan snart komme til blot at hedde Sony.
 
Ifølge finansavisen Wall Street Journal forhandler Sony med Ericsson om at købe svenskerne ud af de to selskabets joint-venture, hvor hver part ejer 50 procent. 

Mobiltelefoner er i dag blot en mindre del af Ericsson-koncernen, som primært henter sine penge i udstyr til mobilnet. 
 
Japanske Sony vil ifølge avisen gøre produktionen af mobiltelefoner til en del af Sonys division for tablet-computere, håndholdte spilkonsoller og bærbare pc'er.

På den måde bliver det nemmere for elektronik-koncernen at samtænke hele strategien for mobile enheder.
 
Konkurrenter som Apple, Samsung og Motorola Mobility har alle fuld kontrol over produktionen af både tablet-computere, bærbare pc'er og smartphones. 

Wall Street Journal skriver, at prisen for Ericssons andel af Sony Ericsson er svær at fastsætte, fordi handlen også kan omfatte Ericssons patenter inden for mobiltelefoni.
 
Analytikere har tidligere vurderet, at det netop var Motorola Mobilitys mange patenter, der fik Google til at skrue købsprisen så højt op, da Google i august betalte 65 milliarder kroner for Motorola Mobility.

Over for Wall Street Journal vurderer analytikere, at prisen for Ericssons andel af Sony Ericsson ligger mellem 7,5 og 9,3 milliarder kroner. 

Ingen af parterne ønsker at kommentere sagen over for finansavisen.

Er en miniput

Sony Ericsson var tidligere en stor spiller på mobilmarkedet, men i dag er det en af de mindre producenter.

I årets andet kvartal var Sony Ericsson med en global markedsandel på 1,7 procent verdens 10. største mobilproducent, viser tal fra analysehuset Gartner Research.
 
Det svensk-japanske selskab solgte i det kvartal 7,3 millioner telefoner, mens verdens nummer et, Nokia, solgte 98 millioner mobiler.

Virksomheden har de seneste år fået vendt en negativ økonomisk udvikling ved at satse benhårdt på Googles mobilplatform Android.

Ifølge analytikere er det dog også en farlig vej at gå, da selskabet har svært ved at skille sig ud fra konkurrenterne, som også i høj grad bruger Android.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere