Artikel top billede

KMD flirter med konkurrenter: Send os en invitation

KMD har tilsyndeladende samme interesser i forhold til åbne snitflader, som konkurrenter har. Men bliver de mon nogensinde gift?

En ny forening for kommunale it-leverandører, Kommunal Leverandør Forum Danmark, så dagens lys i april 2011.

Formålet er at sikre mere sammenhængende tekniske snitflader og fælles krav til implementeringer. Blandt andet har foreningen en mærkningsordning, hvor medlemerne "forpligter sig til at levere løsninger, der spiller sammen med andre produkter, der er mærkede."

I dag er følgende firmaer medlemmer: Fujitsu, Convergens, Symfoni, Silkeborg Data, Pentia, Medialogic og Dafolo.

Men det skarpe it-øje vil nok bemærke, at flere af de store fremtrædende kommunal-leverandører og konkurrenter til flere af medlemsfirmaerne ikke er blandt medlemmerne. Og især en af de ældste og største, nemlig KMD, mangler på listen.

KMD er ellers hjerteligt velkommen, fortæller formanden for foreningen, Christian Torp, som også er markedsdirektør hos Fujitsu.

"Foreningen vil byde KMD velkommen som medlem på fuldstændig lignende vilkår som alle andre leverandører," siger han.

KMD: Send invitation
Hos KMD fortæller salgsdirektør Karen Nielsen, at selskabet deler samme dagsorden om åbenhed.

"Vi har ikke modtaget en invitation fra Kommunal Leverandør Forum Danmark om et eventuelt medlemskab, men skulle vi få en sådan, vil vi naturligvis se positivt på det," siger hun. 

Hun påpeger, at KMD igennem flere år har arbejdet for at fremme standardisering af data i det offentlige.

"KMD har en åbenhedspolitik, der blandt andet betyder, at vi indarbejder standarder og webservices i KMD's applikationer i takt med, at de foreligger og efterspørges af vores kunder," siger salgsdirektøren.

KMD har også sideløbende offentliggjort standardiserede databeskrivelser på digitaliser.dk og arbejder også sammen med IT-Branchen på at sætte en dagsorden om standarder og åbenhed, oplyser Karen Nielsen. 
 
Tidligere har blandt andet Computerworld beskrevet, hvordan mange kommuner er tvunget til at købe ikke bare et, men to ESDH-systemer.

Det kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere