Læs også: Her er sikkerhedens tre problembørn
Vision 2011, Barcelona: Under sloganet "Omring dig selv" har sikkerhedsfirmaet Symantec sat kunder og ansatte stævne på firmaets årlige konference for at snakke sikkerhedsløsninger.
Ifølge Symantec skal sikkerheden indkapsle dine data og identiteter.
Det handler således ikke længere om at installere software på de eksisterende servere eller om at indkøbe ny hardware. Det handler om at komme ud i skyen.
De to buzz-ord er ..
Virtualisering og cloud-tjenester er ifølge Gartner de store højdespringere på it-ledernes dagsorden, og det vil de fortsætte med at være i de kommende år.
Ifølge analysehuset vil 70 procent af alle servere eksempelvis være virtuelle i 2014.
Men et af de emner, der forpurrer danske virksomheders planer om eksempelvis private skyer og virtuelle desktoppe, er bekymringen for, at sikkerheden ikke fungerer.
"Udfordringen er den samme i alle verdens it-afdelinger," fortæller Symantecs boss, der hedder Enrique Salem.
"Organisationen skal være mere agil, og budgetterne skal barberes ned samtidig med, at sikkerheden skal være bedre," siger han.
Cloud giver mening for mange
En oplagt løsning på de problemer er at sende applikationerne ud i skyen. Det er i mange tilfælde billigere og fleksibiliteten er større.
Samtidig betyder de voksende mængder data i virksomhederne, at der er krav om løsninger, der kan skaleres. Hvilket skyen kan.
Sikkerheden i skyen skal i fremtiden være en del af den samlede løsning. Den skal omfavne de applikationer og politikker, som man vælger i sin private sky.
"Der skal ikke købes ny hardware eller installeres software på den eksisterende infrastruktur. Skyen skal tage hånd om skyen," lyder visionen fra Enrique Salem.
Sikkerhedsmonitorering sker via web-brugerflader, og man kan således følge sine data fra klienten til skyen og tilbage igen.
Identifikationen af brugerne er en af nøglerne til at løse det projekt, og Symantec er, som flere andre i sikkerhedsbranchen, meget fokuseret på at flytte blikket fra den traditionelle it-infrastruktur og i stedet arbejde mod at beskytte brugerens identitet og de data, der ryger gennem nettet.
Læs også: Her er sikkerhedens tre problembørn