Artikel top billede

Regeringen barsler med stor it-reform af velfærden

En it-reform af velfærdssamfundet er en af den nye regerings planer, hvor skolebørn, ældre og syge vil mærke markante løft og krav i et digitaliseret samfund.

Læs også:
Her er den nye regerings it-planer med Danmark

Med indtrædelsen af Danmarks nye regering kommer der også en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som staten skal udarbejde sammen med kommunerne og regionerne.

Det skriver S-R-SF i sit regeringsgrundlag.

"Strategien skal fastlægge konkrete mål og blandt andet indeholde de første elementer af en digitaliseringsreform af velfærdsområderne," lyder det i regeringsgrundlaget, der har titlen 'Et Danmark, der står sammen'.

Den kommende digitaliseringsreform vil betyde, at der skal indføres nye digitale løsninger på undervisningsområdet, sundhedsområdet og på handicapområdet, hvilket skal virkeliggøre den nærmest magiske formel med at øge kvaliteten og samtidig reducere omkostningerne i den offentlige sektor.

Digital kontakt med kommunen

De digitale indgreb tager dels udgangspunkt i S og SF's økonomiske køreplaner og dels i Radikale Venstres 2020-plan, hvor digitaliseringen af Danmark står centralt.

Den nye regering har blandt som sin målsætning, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, hvilket til forveksling minder meget om Løkke-regeringens digitaliserings-planer.

S-R-SF tager samtidig tyren ved hornene, når det kommer til at hjælpe de digitale it-analfabeter.

"For ældre, personer med handicap og andre, der er begrænset i at udveksle oplysninger eller betjene sig selv over internettet, skal det være muligt at få hjælp," står der i regeringsgrundlaget.

Ingen it-revolutioner

Med en ny kommende fællesoffentlig digitaliseringsstrategi bliver Løkkes it-planer samtidig droppet, efter staten, regionerne og kommunerne har brugt et års tid på at udarbejde en digital strategi for 2011 til 2015.

Det er dog yderst tvivlsomt, at hele Løkke-planen bliver kylet i skraldespanden, da den tidligere og nuværende regering har flere overlap som eksempelvis tvungen selvbetjening i kontakten til det offentlige samt øget forbrug af telemedicin for at forhindre dyre udkørsler fra landets hospitaler.

SF's tidligere it-ordfører, Hanne Agersnap, udtalte da også til Computerworld i maj, at danskerne nok ikke umiddelbart skal forvente revolutioner i forhold til den nu forhenværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Læs også:
Her er den nye regerings it-planer med Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere