Artikel top billede

Barsk mail: Skat skruer bissen på over for CSC

Under forløbet med et kuldsejlet CSC-projekt bliver topchef hos Skat træt af "papirløse møder" med CSC-medarbejdere.

Læs også: Skat: CSC har bevidst ført os bag lyset

I en mail til CSC's danske topchef, Carsten Lind, gør koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen fra Skat det klart, at han ikke vil spilde tiden på flere papirløse møder med CSC.

"Kære Carsten
Jeg må indrømme, at jeg efterhånden finder det formålsløst at deltage i flere papirløse møder, hvor forskellige grupperinger af dine medarbejdere fremlægger mere eller mindre realistiske milepælsplaner og laver aftaler, som alligevel afmeldes på efterfølgende møder i projekterne," skriver skattechefen i mailen fra 15. august 2011.

I stedet mener han, at CSC's topchef, Carsten Lind, skal deltage i et møde om projektet.

Projektet handler lidt firkantet sagt om motoren i et 200 millioner kroner dyrt it-system, der skal hjælpe Skat til at kradse penge ind.

Det kan du læse mere om her.

Vil holde CSC fast på løfter

Forvaltningsekspert og forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, vurderer, at Skat simpelthen er tvunget ud i skriftlig dokumentation af forløbet.

"Skat har øjensynligt haft brug for at holde CSC fast på løfter og tilkendegiver derfor, at det er slut med papirløse møder," siger han.

Han kan ikke vurdere, om der rent faktisk burde have foreligget referater fra Skat af de møder, hvor koncerndirektøren fortæller, at der er blevet fremlagt "mere eller mindre realistiske milepælsplaner" og lavet "aftaler".

"Jeg ved ikke hvor længe problemet har stået på og kan ikke vurdere, om Skat tidligere burde have krævet skriftlighed," siger Oluf Jørgensen.

Også lektor i offentlig ret, Sten Bønsing, fra Aalborg fortæller, at der ikke generelt er pligt til referater af møder.

"Ombudsmanden og formentlig også rigsrevisionen/ finansministeriet anbefaler, at man tager sådanne notater med videre, så man sikrer, at man altid har styr på en sag og for eksempel sikrer, at nye medarbejdere kan overtage afgåede medarbejderes sager," fortæller han.

Du kan læse hele mailen fra koncerndirektøren på næste side.

Læs hele mailen til Carsten Lind

Mailen fra Skats koncerndirektør til CSC's topchef, som Computerworld har fået aktindsigt i:

Sendt: 15 august 2011 09:08

Fra: Jesper Skovhus Poulsen
Til: Carsten Lind
CC: Preben Kristiansen: Preben Bialas; Thomas Fredenslund: Helle Schone

SV: CSC møde

Kære Carsten

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden finder det formålsløst at deltage i flere papirløse møder, hvor forskellige grupperinger af dine medarbejdere fremlægger mere eller mindre realistiske milepælsplaner og laver aftaler, som alligevel afmeldes på efterfølgende møder i projekterne.

Jeg har behov for, at vi holder kontinuiteten i forhold til, at de aftaler vi laver, afklares på højeste niveau. Jeg beder derfor min sekretær om at sætte et møde op hurtigst muligt.

Når man ser på betydningen for os af de projekter, der er nødlidende, og som drøftes på møderne, bør det kunne prioriteres.

Jeg deltager ikke i noget møde i dag.

Mvh.
Jesper




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere