Artikel top billede

Ny Firefox vil belaste din computer mindre

Mozilla barberer drastisk ned for Firefox' brug af hukommelse.

Computerworld News Service: I forbindelse med opgraderingen til version 7 af Firefox har Mozilla har i denne uge rettet 11 sårbarheder i desktop-versionen af browseren.

Virksomheden har indtil videre overgået alle forventninger i forhold til sin intense udgivelsesplan:

Udgivelsen af Firefox 7 bliver tredje opgradering i træk, som Mozilla har gennemført i henhold til virksomhedens deadlines hver sjette uge for nye versioner af browseren.

Mozilla ændrede sin udgivelsesplan sidste marts, da der blev udtrykt tvivl om, at den open source-baserede virksomhed - der tidligere har haft svært ved at møde sine egne deadlines - kunne nå at indhente sine milepæle.

Ned med hukommelsesbrug

Den største forbedring af Firefox 7 er en reduktion i hukommelsesbruget.

Mozilla har tidligere fortalt, at opgraderingen i bedste fald ville kunne halvere forbruget.

"Firefox [7] håndterer hukommelse mere effektivt for at gøre internet-oplevelsen mere flydende," fortalte Mozilla tirsdag, da den nye version blev lanceret. "Brugerne vil opleve, at Firefox er blevet hurtigere til at åbne nye faner, elementer fra menuen og knapper på hjemmesider."

De fleste brugere vil opleve en reduktion i hukommelsesforbruget på mellem 20 og 30 procent sammenlignet med Firefox 4, fortæller Mozilla, men i visse situationer kan det være så meget som 50 procent.

I et blogindlæg om det nye hukommelsesforbrug fortæller Mozilla, at det bliver Windows-brugerne, der vil opleve den største forbedring.

Virksomheden siger desuden, at den effektive hukommelseshåndtering vil forbedre browserens ydelse, især i forhold til scenarier hvor brugeren har åbnet mange forskellige faner og lader Firefox køre i lange perioder af gangen.

Firefox er længe blevet anklaget for at bruge for meget hukommelse, og det fik Mozilla til at lancere projektet 'MemShrink', som er designet til at nedsætte hukommelsesforbruget og lukke de såkaldte 'memory leaks' (hukommelseslækager), som er bugs, der forhindrer hukommelse i at blive frigivet til systemet, når en fane bliver lukket.

Andre ændringer, som er nye i Windows 7, inkluderer et nyt rammeværk til hardware-acceleration til forbedret HTML5-rendering, og et valgfrit værktøj ved navn Telemetry, som lader brugeren sende performance-data til Mozilla.

Firefox 7 har desuden lukket 11 sikkerhedshuller, hvoraf de 10 havde fået betegnelsen 'kritisk', som er virksomheden mest alvorlige trusselsvurdering; den eneste undtagelse har fået vurderingen 'moderat'.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel