Artikel top billede

Medstifter af og direktør i Sitecore, Michael Seifert.

Derfor har Danmarks bedste it-firma så stor succes

Top 100 2011 En række smarte greb og manøvrer har været med til at sikre danske Sitecores vej mod guld og grønne skove.

Webbureauet Cabanas kunder spørger tit, hvad det er, som adskiller Sitecore fra for eksempel Umbraco eller en EPiServer.

"Det, vi plejer at slå på, er, at Sitecore har mange år på bagen, er grundlagt i Danmark og i dag er et af de største CMS-produkter på verdensplan. Desuden er Sitecore godt udbredt i både offentlige organisationer og store private virksomheder. Så referencerne er på plads," siger Thomas Vorgaard Andersen, administrende direktør og partner, Cabana.

At være født til nettet er helt klart en afgørende forskel, og så gør det heller ikke noget, at der er rigtig mange gode og veldokumenterede eksempler på integration mellem Sitecore og Sharepoint." siger Thomas Vorgaard Andersen.

Han fortæller, at man heller ikke skal undervurdere betydningen af Sitecores omfattende partnernetværk.

"Partnerne skal være certificerede for at kunne sælge systemet, og det er trygt for kunderne. Kunderne kan vælge mellem mange partnere både i Danmark og i udlandet. Uanset om du handler i Danmark, Ukraine eller Polen, så er der sikkerhed for, at konsulenterne kender produktet og kan finde ud af at udvikle til produktet.

Det giver sikkerhed for kunderne i modstætning til, hvis man vælger et open source-baseret system, hvor konsulenterne ikke nødvendigvis er så fortrolige med teknologien som Sitecores partnere."

Efterhånden har Sitecore, der blev stiftet i 2001, en stor international organisation bag sig, som sikrer en kontinuerlig udvikling af produktet, så der løbende kommer nye opdateringer og releases.

At skulle bindes op på en partner stejlede Syddansk Universitet (SDU) også over, da universitetet begyndte samarbejdet med Sitecore tilbage i 2005. Baggrunden var, at SDU havde ikke mindre end syv webservere tilknyttet hvert sit fakultetsområde og stod over for et kæmpe konsolideringsprojekt.

"Vi ville ikke tvinges til at gifte os med en, som vi måske ikke kunne sammen med," forklarer Kurt Bilde, fuldmægtig i projektafdelingen på SDU.

Universitetet meddelte derfor Sitecore, at SDU ikke ville være med til den tvungne partnermodel.

"Hvis man er stor nok, så kan man meget. Vi havde 12 certificerede Sitecoreudviklere og har efterhånden mere end 550.000 items som eksempelvis sideelementer i vores Sitecore-installation, så der er tale om en pænt stor løsning. Vi ville kunne kommunikere direkte med Sitecore, og den mulighed fik vi så."

At gå på vandet

Syddansk Universitet, SDU, troede faktisk, at de kunne gå på vandet, og "det kunne vi også godt," siger Kurt Bilde, men hans og hans folk opdagede også, at der var nogle steder, hvor overfladen ikke holdt, og at de ikke kunne bunde.

"Så er det faktisk godt at have en partner i baghånden. Udvalget af partnere er stort og bredt - fra de små bikse til helt store firmaer med mange eksperter, der kan alt fra at performanceoptimere servere til at lave et hack ind i Sitecores inderste," lyder det fra SDU.

Læs også:
Årets bedste it-firma: En ny måde at tænke internet.

Her er ideen bag Danmarks bedste it-virksomhed.

Teknologinørder med stor succes

Læs også:
Årets bedste it-firma: En ny måde at tænke internet.

Her er ideen bag Danmarks bedste it-virksomhed.

SDU bruger to forskellige partnere, som hver især er eksperter på deres felt. Sitecore Intranet Portal, SIP, som SDU også bruger, ligger hos den fynske leverandør Oxygen Software, mens resten ligger hos Cabana.

Inden SDU kastede sig i armene på Sitecore, var universitetet på rundtur hos blandt andet Danmarks Radio og Carlsberg og flere andre for at se, hvor glade de var for deres CMS-løsninger.

SDU nærstuderede Typo3, EZ Publish, men endte altså med Sitecore.

"Vi valgte primært Sitecore, fordi det er en platform, som giver store muligheder for selv at udvikle. Løsningen har et velbeskrevet API (application programming interface, red.) så man kan komme helt ind i maven på cms-systemet og rode," siger Kurt Bilde.

Han beskriver det, som at SDU har fået et kæmpe 1.000 brikkers puslespil, som "vi enten med hjælp fra andre eller selv kan begynde at lægge", og i det her puslespil kan brikkerne vel at mærke lægges, som det passer brugeren.

"Jeg ved, at det kan lyde negativt, men jeg synes også, det er værd at bemærke, at holdet bag Sitecore dybest set er en bunke teknologinørder, der virkelig er på forkant med alt, hvad der rører sig," siger han.

Meget dygtig

At det går godt forretningsmæssigt for Sitecore, er CMS-analytikeren Janus Boye enig i.

"Sitecore har været meget dygtig, især på salgs- og marketingsiden, hvor firmaet er kommet rigtigt langt internationalt. En del af firmaets model, som har fået mindre omtale, er de lokale salgsselskaber, som ulig konkurrenternes model ikke er ejet 100 procent af Sitecore.

Ofte er det lokale folk, som ejer aktiemajoriteten i selskabet. Konkurrenter bruger tit dette til at argumentere for, at Sitecore dermed har færre ressourcer til at investere i udvikling, men om det er tilfældet, tvivler jeg på."

Ifølge Janus Boye betyder det tætte samarbejde mellem Sitecore og datterselskabet Pentia, at danske reklamebureauer for eksempel ind imellem vælger at anbefale andre løsninger end Sitecore.

Selskabsstrukturen er bygget op, så Sitecores moderselskab, Factory Company, ejer aktiemajoriteten i såvel Sitecore som Pentia.

Høje licenspriser

Gennem de senere år har Sitecore oplevet en formidabel vækst i såvel omsætning som indtjening.

En væsentlig årsag til den stejle vækstkurve er Sitecores licensindtægter, der i forhold til mange konkurrenter ligger i den høje ende. Et faktum, som analytikeren Janus Boye stiller sig kritisk overfor:

"Spørgsmålet er, om Sitecore kan bibeholde sine forholdsvis høje licenspriser. Det virker, som om selskabet bliver presset både af open source og af kommercielle og proprietære konkurrenter som for eksempel EPiServer og Ektron, der begge har vundet fodfæste i Danmark de sidste par år - EPiServer dog mere end Ektron," lyder det.

Når det gælder Sitecores konkurrenter med den samme teknologiske platform, så konkurrerer Top 100-vinderen meget med Ektron, EPiServer, Kentico, Telerik og Umbraco. Herudover konkurrerer Sitecore også med eksempelvis Composite, MOSS2010, Plone, Drupal, Typo3, DynamicWeb, Tridion, Percussion, Alterian ACM7, Coremedia, Adobe/DAY og Magnolia.

Læs også:
Årets bedste it-firma: En ny måde at tænke internet.

Her er ideen bag Danmarks bedste it-virksomhed.

Læs mere: Alt om Top 100 2011.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer