Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Justitsminister vildleder Folketinget om tinglysning

Ifølge CRNs søstermedie ComON vildledte justitsminister Brian Mikkelsen Folketingets retsudvalget i torsdags. Socialdemokraterne kræver ministeren i nyt samråd.

Justitsminister Brian Mikkelsen (k) vildledte i torsdag Folketingets retsudvalg i et åbent samråd om tinglysningen. Det skriver  CRNs søstermedie ComON.

Under samrådet, hvor justitsministeren redegjorde for de kaotiske forhold i den digtale tinglysning, sagde han, at ansvaret for de millionomkostninger skandalen har påført almindelige borgere ikke kan placeres, da alle aktører var enige om, at systemet var klar den 8. september sidste år.

"Sagens kerne er, at alle aktører var enige i, at systemet var klar. Det valgte vi selvfølgelig at følge. Der blev lagt en testversion ud til brugerne, og både domstolstyrelsen og brugerne havde testet systemet. Alle aktører sagde god for systemet," sagde Brian Mikkelsen under samrådet.

Men ministerens oplysninger er vildledende.

Den digitale tinglysning, som ministeren kalder "det mest avancerede og komplekse it-system i Danmark nogensinde" blev ikke testet af brugerne, inden det gik i luften. En grundig test kunne have sparet borgerne for det kaos der koster millioner af kroner. Det ministeren kalder en testversion, var en meget begrænset funktionsside, hvor man kunne foretage en fiktiv tinglysning Den var tilgængelig i mindre end en måned.

Ingen test

Allerede den 2. oktober sidste år, sagde retspræsident for tinglysningen Sørup Hansen til ComON, at Domstolsstyrelsen ikke involverede brugerne som advokater og ejendomsmæglere i testen af systemet.

"Det skyldes, at det er vores ansvar, at systemet fungerer," sagde Sørup Hansen.

Formanden for Danske Boligadvokater Henrik Høpner afviser også, at brugerne var involveret i test.

"Hvis ministeren siger, brugerne som advokater og ejendomsmæglere var med til at teste, så er det lodret forkert. Vi var ikke med til at teste systemet. Vi har ikke været med i processen. VI har ikke testet. Vi fik med stor forsinkelse og i kort tid lov at se en funktionalitetsside, hvor vi kunne prøve tinglyse en fiktiv ejendom, men der har ikke været tale om nogen form for test overhovedet," siger Henrik Høpner til ComON.

Domstolsstyrelsens kommunikationschef Emil Melchior siger, at finanssektoren deltog i system-til-system test. Men bekræfter, at slutbrugere ikke testede andet end prøvesiden. Det skyldtes, at der ikke var tid og penge til en ordentlig test.

"Det ville have været ønskeligt at inddrage endnu flere brugere i testen af tinglysning.dk, men af hensyn til tidsplanen og til de økonomiske rammer var det desværre ikke muligt. Derfor blev der lavet en prøveside til brugerne i august," siger Emil Melchior.

Grov vildledning

Socialdemokraternes Benny Engelbrecht, er rystet over, at ministeren i samrådet i går oplyste, at systemet var testet af brugerne, når det ikke var tilfældet.

"Det som Domstolsstyrelsen nu siger rammer direkte ned i sagens kerne. Systemet blev ikke testet som det skulle. En testperiode kunne have sparet borgerne for mange penge, selv om det ville have kostet staten ekstra og forsinket systemet. Der er tale om grov vildledning af Folketinget, når ministeren siger systemet blev testet. jeg vil straks hasteindkalde ministeren til et nyt samråd i Retsudvalget, så vi kan få en reaktion på den dokumentation, der bliver fremlagt her," siger Benny Engelbrecht til Comon.

Ifølge professor Carsten Greve fra CBS, så er justitsminister Brian Mikkelsen på kant med ministeransvarsloven.

"Hvis ministeren siger, at man har gjort et, og man har gjort noget andet, så er det et problem i forhold til ministeransvarsloven. I yderste konsekvens kan et flertal i Folketinget kræve hans afgang," siger Carsten Greve til ComON.

DF: Forståelseskonflikt

Det flertal ville kræve Dansk Folkeparti. Men Retsudvalgets formand Peter Skaarup (DF), mener ikke ministeren har vildledt udvalget.

"Jeg er enig i, at man fik den opfattelse af det ministeren sagde, at der havde fundet en omfattende slutbrugertest af systemet sted. Men jeg vil ikke sige, at ministeren har vildledt os. Der er nærmere tale om en forståelseskonflikt mellem ministeren og medlemmerne af Retsudvalget," siger Peter Skaarup til ComON.

Han er til gengæld rystet over, at man lancerer så stort et system uden at lade slutbrugerne teste.

"Med tanke på Amanda og andre offentlige it-skandaler er det åbenlyst, at systemerne skal testes grundigt, inden de går i luften," siger Peter Skaarup.

Minister afviser

Justitsminister Brian Mikkelsen afviser, at han har vildledt.

"Justitsministeriet kan oplyse, at justitsministeren under samrådet i Folketingets Retsudvalg den 28. januar 2010 med omtalen af en testversion henviste til, at der forud for idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem blev lagt en prøveudgave af systemet på tinglysningens hjemmeside, der gav professionelle aktører og andre interesserede parter mulighed for prøvetinglyse dokumenter på en fiktiv ejendom for derved at gøre sig bekendt med brugerfladen i det nye system, før der blev åbnet for anmeldelse af dokumenter i det nye system," oplyser Justitsministeriet til ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere