»Vi ser frem til samarbejdet med Norsoft og vi er sikker på at vores sikkerhedsprodukter kombineret med Norsofts langvarige erfaring på det danske software-marked helt sikkert vil øge vores tilstedeværelse på det danske marked,« siger Kimmo Alkio, chief operating officer hos F-Secure.
F-secure har på nordisk plan en markedsandel på lidt over 20 procent, men kun en markedsandel på seks procent i Danmark. Kjeld Willert, Norsofts adm. direktør, ser derfor et stort potentiale i udviklingen på sikkerhedsområdet og i F-Secure-produkterne på det danske marked.
»For os har det været en naturlig udvikling at satse på sikkerhedssoftware. I løbet af de næste par år forventer jeg, at behovet for sikkerhedsprodukter vil stige, i takt med at sikkerhedstruslerne rykker nærmere,« fortæller Kjeld Willert.
»Det vil være særligt vigtigt at have sikkerhedsprodukter, der er i stand til at reagere hurtigt på vira, orme med videre og forestå den nødvendige beskyttelse. Derudover er det også vigtigt, at F-Secures software kan køre på mange forskellige platforme. Og det er, ifølge de undersøgelser jeg har set, netop en af F-Secures forcer. Derfor ser jeg meget positivt på salget af F-Secure produkter og ser frem til at gøre dem til et af de foretrukne valg hos danske virksomheder,« udtaler en optimistisk Kjeld Willert.