Store bærbare er fremtidens PC

Bærbare desktop replacements skal ikke længere kun være et alternativ til en stationær pc. De skal også være en spillekonsol og i fremtiden et mediecenter.

De store bærbare - de »slæbbare«, som faktisk er mere stationære computere, der bare er bærbare, vinder markedsandele. Deres hastighed og pris gør, at de er interessante for bruugere over en bred kam.

»Vi ser en tendens til, at privatmarkedet skifter sin stationære ud, fordi den bærbare fylder mindre i stuen, og folk er trætte af at se på et stort, støjende skrummel.

Erhvervsmarkedet skifter deres stationære ud, fordi de med bærbare pc'er kan gøre deres medarbejdere langt mere fleksible, og måske få den enkelte medarbejder til at yde lidt mere, da han/hun nu kan udføre meget arbejde »når som helst og hvor som helst«.

Samtidig er det også en frynsegode for mange medarbejdere, fordi de fleste også bruger deres bærbare privat,« fortæller Lasse Frost fra Zepto Computers A/S.

Hos HP fortæller produktchef Henrik Johansson, at målgruppen er delt op:
»HPs kunder befinder sig i mange forskellige segmenter, så det er ikke let at sige noget helt generelt om, hvad de efterspørger.«
Dog mener han, man nok kan dele dem op i to hovedgrupper:

1. Dem, der ønsker så mange hardware specs inden for et givet budget (typisk Microbusiness/SMB)

2. Dem, der lægger vægt på stabilitet og lang livscyklus - »cost of ownership« betragtning, som normalt findes i større virksomheder.

Det, der overordnet set høres fra begge grupper, er:

• Bredformatskærme i alle størrelser vinder mere og mere indpas.

• Batteritid opfattes i højere og højere grad som et vigtigt element.

• Bærbare pc'er er pr. definition udsat for en hård behandling, og derfor er der øget fokus på designelementer der mindsker risiko for datatab og en ødelagt maskine.

• Sikkerhedsfunktioner bliver flere og mere avancerede, men med fokus på, at de er brugervenlige i det daglige.

Dual core processorer, Dual Layer DVD brændere og ikke mindst skærme med høj opløsning, størrelse og tilhørende grafikkort gør den store bærbare interessant for mange brugere.

F.eks. »det nye IBM«, Lenovo, som senior it specialist Flemming Märtens forklarer om:

»Den nye Lenovo 3000 serie er et supplement til vores ThinkPad serie. Den retter sig især mod kunder i små og mellemstore virksomheder. Der er lagt vægt på teknologi, der efterspørges i netop det segment, hvorimod mange af de teknologier, vi har i vores ThinkPads, er rettet mere mod større virksomheder.

Lenovo 3000 C100 er den første serie, men der er to serier mere lige på trapperne.«

Acer gør som mange andre også meget ud af at fokusere på teknologien, som gør de bærbare hurtige nok til de fleste brugere.

Poul Bisgaard Hjorth forklarer:
»I 2006 vil man opleve at ny teknologi som Intel Centrino, Duo mobile Technology (Dual Core), kraftig grafikydelse som f.eks. ATI med HyperMemory og Serial ATA harddiske vil være med til at præge markedet for desktop replacement (DTR) notebooks.

Virksomheder vil kræve den nyeste teknologi, når de investerer i desktop replacement notebooks. Endvidere vil specielt design, sikkerhed og udvidet funktionalitet blive nøgleord inden for dette marked, hvor kun det bedste er godt nok.

Derfor var Acer også først på markedet med en komplet linie af Intel Centrino Duo mobile Technology notebooks, og Acers topmodel TravelMate 8200 er konfigureret med så at sige alt, hvad hjertet begærer af lækre funktioner som f.eks. Bluetooth baseret VOIP telefon, der lades i PC card slot med mere.

Hos Toshiba ser man samme tendens omkring power/performance:

»I desktop replacement klassen vil kunderne ikke gå på kompromis med »power« for at få en bærbar løsning, længere er den ikke. Og det behøver kunderne heller ikke, hvis de vælger en Toshiba Qosmio model.

Den har saft og kraft til alles behov uden undtagelse,« fortæller Peter Skou, Country Manager hos Toshiba.

Den øgede hastighed gør de bærbare brugbare som mediacenter. Men også som et alternativ til spillekonsolen. Hos f.eks. Zepto Computers ser man allerede nu Playstation og X-box som en konkurrent og endnu mere i fremtiden.

Mange mennesker køber en spillekonsol, fordi den er nemt at koble til ens eksisterende tv, og man dermed kan få glæde af den store
tv-skærm.

»Historisk set har det ikke være muligt at koble den bærbare til fjerrnsynet, men det bliver langt nemmere og bedre i fremtiden, fordi et stigende antal forbrugere vælger at købe et LCD-TV. Et LCD-TV gør
det nemt at koble den bærbare pc til, og samtidig får man et knivskarpt billede, bl.a. ved spil. Vi tror derfor, at flere og flere i fremtiden vælger at bruge deres bærbare computer som spillekonsol og derved spare/undvære en Playstation eller X-box. Man vil nemlig i mange tilfælde få en bedre og mere fleksibel oplevelse ved at spille via sin bærbare pc frem for en spillekonsol. Bl.a. fordi du er på nettet med din bærbare, du kan downloade spil, du er trådløs, og du har mulighed for at køre spillene i high definition,« siger Lasse Frost fra Zepto Computers.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere