Konsulentregning betød dyrere forsvars-IT

Danmarks største offentlige IT-projekt til over én milliard kroner Demars bliver dyrere end forventet på grund af en ekstraregning til eksterne konsulenter. Rigsrevisionen mener dog, at konsulentbistanden var afgørende for, at projektet ikke løb af sporet.

Forsvarets store IT-projekt Demars vil ende med at overskride budgettet med 135 millioner kroner, vurderer Rigsrevionen. Dertil kommer en række udgifter, som Forsvarsministeriet har overført til det generelle IT-budget.

Rigsrevisionen finder dog budgetoverskridelserne rimelige, set i forhold til projektets størrelse.

- Det er naturligt, at der i et langstrakt projektforløb vil komme nødvendige ændringer og heraf følgende udgifter, som ikke har kunnet forudses, skriver rigsrevisor Henrik Otbo i sit seneste notat til Folketingets statsrevisorer.

Demars er et IT-system, der skal holde styr på Forsvarsministeriets økonomi og ressourceforbrug. Projektet har et budget på omkring en milliard kroner og blev sat i gang i 1998.

Systemet er baseret på en SAP-løsning, der leveres af IBM.

Det oprindelige budget lød på 993 millioner kroner, men Rigsrevisionen forventer, at den endelig pris vil være 1,128 milliarder kroner. En stor del af de ekstra udgifter skyldes, at Forsvarsministeriet har valgt at bruge væsentligt flere eksterne konsulenter.

Selvom projektet altså ender med at overskride budgettet, mener Rigsrevisionen ikke, at der er grund til at pege fingre af Forsvarsministeriet.

- Jeg er enig med Forsvarskommandoen i, at manglende anvendelse af ekstern konsulentbistand sandsynligvis ville have medført alvorlige risici ved implementeringen af Demars, skriver rigsrevisor Henrik Otbo.

Derimod er rigsrevisoren mere kritisk over for, at Forsvarsministeriet har overført en række udgifter i forbindelse med Demars til ministeriets generelle IT-budget.

Det drejer sig dels om udgifter på 124 millioner kroner til IT-udstyr, konsulentbistand og vedligeholdelse, dels om 112 millioner kroner til 19 projekter med relation til Demars.

Rigsrevisionen er dog tilfreds med, at Forsvarsministeriet i de seneste statusrapporter om Demars har orienteret politikerne i Folketingets Finansudvalg om disse projekter.

Forsvarsministeriet får desuden ros af Rigsrevisionen for håndteringen af de forsinkelser, der har været i forbindelse med projektet, og for at have haft det nødvendige overblik og styring af projektet undervejs.

- Et så stort, kompliceret og langvarigt projektforløb som Demars kan være vanskeligt at gennemføre uden ændringer, hvis man ikke skal stå med et forældet projekt. Ændringerne er sket velovervejet og med tanke for projektet som helhed, skriver Henrik Otbo.

Demars-projektet afsluttes i løbet af 2004, hvor Rigsrevisionen anbefaler, at man laver en endelig undersøgelse af systemets funktionalitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer