IT-PROFIL:: Rejs ud og lær

Lenovos nordiske kanaldirektør Erik Søe-Pedersen har i ti år arbejdet internationalt for IBM, Fujitsu og Lenovo. Han ville ønske, at han endnu tidligere i sin karriere havde rejst ud og lært om andre kulturer.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
it-branchen er fantastisk dynamisk og det passer godt til min natur. Tingene står aldrig stille og det bliver aldrig kedeligt at arbejde i branchen. Til gengæld er specielt hardware-delen af branchen meget lille. Det er i høj grad de samme mennesker, der cirkulerer, så kreativiteten er tit lav. Nyt blod kunne i den grad inspirere branchen.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
At jeg har haft lejlighed til at komme ud internationalt. Det er få, der får den mulighed, og for mig har det givet meget inspiration og mange spændende oplevelser.

Og hvad er du mindst stolt af?
Mit spor har stort set været pc'ere hele vejen. Det er naturligvis en fordel, men over tid skal jeg nok have mere bredde på min erfaring.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Det er helt klart Carsten Dilling. Carsten var min første nordiske chef. Han var en stor inspiration på kunde- og personalesiden og fantastisk til at være meget individuelt motiverende men samtidigt krævende. Den balance er ultimativ for succes.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg blev meget tidligt tilbudt at komme på assignment, men over en periode på tre år takkede jeg nej. Jeg ville gerne have haft den erfaring tidligere i min karriere. Jeg var helt klart blevet endnu skarpere, hvis jeg var sprunget på tidligere. Det at arbejde med forskellige kulturer lærer én fantastisk meget om, hvordan man får det optimale ud af alle mennesker.

Hvad laver du om 10 år?
Jeg planlægger ikke 10 år frem i tiden - jeg trives i nuet og nyder hver dag - at forudsige 10 år frem i vores branche er stort set umuligt - men jeg regner til trods med at det fortsat vil være i it-branchen.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Uden at det skal lyde for søgt, så tror jeg, at jeg ville gøre noget velgørende. Der er mange i Danmark og udlandet, som kunne bruge hjælp til at komme videre. Det kunne være spændende at bruge sit liv på det.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Nu er PC delen af branchen jo blevet erklæret død adskillige gange. Jeg tror ikke på pc'ens død, men truslen er vel, at vi alle glemmer, at det handler om at levere merværdi for kunden. Hvis det kun er et "box-game", så er der helt klart andre platforme der kommer og tager over.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville fokusere på at få Danmark i førertrøjen inden for innovation. Vi danskere kan noget ingen anden nation kan, nemlig at teame, og hvis det blandes med innovation, så kan vi komme langt. Se bare hvordan Navision og Damgaard har formået at sætte os på verdenskortet inden for økonomisystemer. Den kultur skal støttes, så der kommer endnu flere frugter. Vi vil ikke opnå lederskab hvis vi bare satser på mainstream.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg prioriterer. Ingen mennesker kan nå alt i dag. Det er ikke relevant at gøre alt - det er relevant at gøre det rigtige.

Hvordan kobler du af?
Jeg løber stort set hver dag - indimellem til arbejde, men helst minimum 50 km om ugen. Løb er fantastisk til afkobling - til at smide alle spændingerne og så sover man meget bedre hvis man har kørt sig lidt træt på den fysiske side.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere