Artikel top billede

Analytiker: Hver for sig havde Microsoft og Nokia taget livet af hinanden

Nokias nye samarbejde med Microsoft var livsnødvendigt for begge firmaer - hver for sig havde de taget livet af hinanden, lyder det fra analytiker.

Nokia bekræftede i dag efter længere tids spekulationer, at de indgår samarbejde med Microsoft om at bruge Windows Phone 7 som det primære styresystem. Det sker i forhåbning om styrke sig blandt high end-modellerne, forklarer aktieanalytiker hos Jyske Bank Robert Jakobsen:

”Nokia får nu med et slag et nutidigt styresystem og styrker sin position. Symbian har længe haltet bagefter, og det er bedre for Nokia at bruge Windows Phone 7”, lyder det.

Han forklarer, at det salgsmæssigt her og nu ville have været bedre at satse på Android, det er dog lettere at indgå eksklusive aftaler med Microsoft:

”Men vi står over for en længere horisont, inden vi ser Nokias udbytte af samarbejdet”, forklarer Robert Jakobsen.

Teleanalytiker Torben Rune bakker op om dette og siger, at det er på tide, at Nokia genfinder sine ben i mobilbranchen.

”Jeg tror, at et samarbejde med Microsoft ikke kun er rigtig godt for Nokia, men faktisk er en absolut nødvendighed. Symbian-platformen er forældet, og Nokia har været alt for længe om at opdage det.”

Robert Jakobsen vurderer, at Microsoft kommer styrket ud af samarbejdet:

”Det er en god aftale for Microsoft, der via Nokia får markedsandele”.

Robert Jakobsen vurderer, at Nokia-samarbejdet vil fremskynde processen med at få Windows Phone 7 ud globalt på lokale sprog.

”Nokia kan ganske enkelt ikke andet end at sælge mobiltelefoner med lokalsprog”, lyder det.  Det står endnu uklart, hvornår Nokia sender den første mobil på gaden med Windows Phone 7.

Torben Rune mener dog også, at Microsoft har været alt for længe om at opdage, at det faktisk er vanskeligt at bygge mobiltelefoner, og ikke mindst at holde styr på, hvordan applikationer udvikles og sælges til dem:

”I mellemtiden har Apple sat sig meget tungt lige midt i smartphone-markedet. Et samarbejde mellem Nokia og Microsoft vurderer jeg til at være et – om ikke andet nødvendigt – guldæg, som skal til. Hver for sig ville de to platforme have taget livet af hinanden”, slutter Torben Rune.
 
  
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere