TDC: Vores musikpriser er "åndssvage"

Køb et helt album og betal 32 kroner mere, end hvis du køber sangene enkeltvis. Mange ryster på hovedet af TDCs prispolitik. Selv TDC synes, at det er "åndssvagt".

Køb et helt album og betal 32 kroner mere, end hvis du køber sangene enkeltvis. Mange ryster på hovedet af TDCs prispolitik. Selv TDC synes, at det er "åndssvagt".

De digitale musikbutikker som for eksempel iTunes, Payload eller Box giver dig altid et godt tilbud. Du kan spare mange penge, hvis du køber et helt album i stedet for alle numrene enkeltvis i de digital formater. Men i TDCs musikbutik er det princip vendt helt på hovedet. Det skriver Politiken.

Det koster nemlig op til 32 kroner ekstra, hvis man køber et helt musikalbum i telegigantens musikbutik - musik.tdconline.dk - i stedet for at købe numrene enkeltvis.

Det er ifølge Politiken tit billigere at købe alle numrene enkeltvis end at investere i albummet, når man handler i TDCs musikbutik.

Gnags-albummet "14" med 11 sange koster 120 kroner, når man køber albummet. Hvis man køber alle de 11 sange enkeltvis bliver prisen kun 88 kroner. En besparelse på 32 kroner.

»Ja, det vil du godt have en forklaring på. Det er også dybt åndssvagt«, siger Søren Tvilsted, der er chef for TDC Musik, til avisen.

Han har følgende forklaring til de mærkelige priser.

»Problemet er, at nogle af pladeselskaberne tager mere for et helt album, end hvis man køber numrene enkeltvis. Så der sker det, at vi prøver at give en rabat videre, men i og med at der ikke er nogen rabat, så bliver det en dyrere pris, og det var jo ikke meningen«, siger Søren Tvilsted.

Pladeselskaberne afviser dog TDCs undskyldning. Sony BMG, der har retttighederne til Gnags' "14", mener, at TDC forklaring er helt uforståelig.

»Vores pris er 80 kroner for et album indtil det tiende nummer. Er der flere numre på, koster det stadig kun 80 kroner«, siger Malou Christensen, der koordinerer det digitale musiksalg hos Sony BMG, til avisen.

Sony BMG har dermed en rabat på otte kroner på Gnags' "14", hvis man investerer i albummet, fordi der er 11 numre på. Hun kan derfor slet ikke forstå, hvordan det kan være deres skyld, at TDC forlanger 120 kroner for Gnags' "14".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere