Redaktøren mener: De nye pionerer

It-ikonernes tid er forbi. Men det betyder ikke, at branchens dynamik er væk.

For nylig skrev en af mine amerikanske kolleger, at it-ikonernes tid er forbi. Der er ingen ny Bill Gates, Steve Jobs, Michael Dell eller Linus Torvalds på vej. It-klimaet er ikke til det. Pionertiden er ovre. Grundlaget er opfundet, og nu skal der blot forfines på det eksisterende.

Herhjemme kan det også være svært at se vor tids Anders Hejlsberg (ham der opfandt Turbo Pascal-kodesproget og andre ting, hvis nogen skulle have glemt det) - eller vor tids Damgaard-brødre for den sags skyld.

Men det er en misforståelse at tro, at mangelen på den unge industris pionerer er et tegn på, at branchen er på skrump. Tvært imod.

En undersøgelse i denne udgave af CRN viser, at mange branchefolk ser en udbredt tendens til konsolidering - altså at der bliver færre aktører i branchen, og at de, som er tilbage, bliver større. Paradoksalt nok mener de samme branchefolk, at konsolideringen kun vil ramme alle andre virksomheder end deres egen. Se undersøgelsen på »Kanalen i Tal«-siden.

Så hvad skal man tro?

Realiteten er, at der foregår en konstant konsolidering. Virksomheder bukker under og andre opsluges. Men der bliver ikke færre af den grund. Fra min udsigtspost kan jeg konstatere, at der er en nærmest konstant strøm af nye forhandlere, distributører og leverandører på det danske marked.

Helt uden statistisk belæg vil jeg endda sige, at strømmen er blevet mere brusende det sidste års tid. Flere og flere nye virksomheder henvender sig til CRNs redaktion for at markere deres eksistens.
Kanalen er med andre ord sund og livlig. Fremtidens pionerer bliver de virksomheder, som er i stand til at agere i den nye situation i en branche, som forlængst har trådt barneskoene. Ikon-værdien er dog næppe så høj som tidligere, må jeg indrømme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere