John Trolle forsøger nyt comeback

Den konkurs-ramte Memory Card Technology-stifter John Trolle Rasmussen har købt sig ind i danske Ramexperten via et belgisk selskab.

John Rasmussen, herhjemme bedre kendt under navnet John Trolle, har købt sig ind i selskabet Ramexperten, som efter fire måneders drift skifter navn til Memory Corp Nordic. Dermed forsøger stifteren af Memory Card Technology sig for tredje gang med et dansk RAM-selskab.

Ejeren Povl Erik Gedde, tidligere direktør i SEC Datacom, har indgået partnerskab med den belgiske RAM-producent Memory Corp NV, som i direktørstolen har John Rasmussen.

Fra sit nye hjemland, Belgien, forklarer John Rasmussen, at han via dagspressen så muligheder i Ramexperten.

? Jeg valgte Ramexperten, fordi Povl Erik Gedde på fire måneder har bevist, at han kan det med at sælge til forhandlere, og fordi han driver god service og kundepleje, siger John Rasmussen.

Memory Corp Nordic skal fortrinsvis sælge sine hukommelsesprodukter til forhandlere og integratorer. John Rasmussen forventer, at Memory Corp Nordic hurtigt vil kunne tjene penge i Danmark, da moderselskabet selv får fremstillet sine hukommelsesprodukter billigt i Kina og Taiwan.

Under navnet John Trolle blev han kendt for sin spektakulære konkurs i den børsnoterede RAM-producent Memory Card Technology (MCT). Selskabets tidligere ledelse er stævnet for op mod 100 millioner kroner af kuratorerne.

John Rasmussen er selv politisigtet i forbindelse med Memory Card Technologies kollaps, ligesom han er erklæret personligt konkurs. Han flyttede til Monaco efter den danske konkurs i 2001.

John Rasmussen blev også meldt til politiet oven på sit første forsøg på comeback i den danske RAM-branche. En investor i selskabet EZ Memory, mener, at John Rasmussen overførte selskabets værdier til sit eget selskab i Den Dominikanske Republik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere