Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

EU-politikere foreslår vidtrækkende registrering på internettet

EU's folkevalgte vil til syneladende tvinge Google til at gemme søgninger. Stor ståhej om nyt EU-forslag, der skal bekæmpe børneporno.

Søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo bør gemme data om søgninger på internettet for at bekæmpe børneporno. Det mener EU's folkevalgte i EU-Parlamentet. Forslaget indgår i en skriftlig erklæring, som to italienske og slovakiske politikere nu har fået opbakning til blandt deres kolleger.

Noget tyder dog på, at en del af EU-politikerne ikke har anet, hvad de skrev under på. Erklæringen har som mål at bekæmpe børneporno, og et af midlerne er at udvide datalagringsdirektivet til at "omfatte søgemaskiner for hurtigt og effektivt at kunne sætte ind over for børnepornografi og seksuelle overgreb på internettet". I forvejen tvinger det kontroversielle direktiv internetudbydere og teleselskaber til at gemme oplysninger om telefonopkald, sms og IP-adressers internetaktivitet.

Kampagnen for erklæringen har dog spillet på følelser uden at give god information om midlerne til at bekæmpe børneporno.

To danske EU-politikere, Ole Christensen (S) og Anna Rosbach (DF) har fjernet deres underskrifter fra erklæringen, efter det gik op for dem, hvad de skrev under på, skrev EU-magasint Notat sidste uge.

Tidligere har også en svensk politiker, Cecilia Wikström, advaret om at skrive under på erklæringen, fordi folkene bag ikke har oplyst ordentlig om erklæringens mål. Hun kritiserer samtidig de to politikere bag for at have rundsent en email, hvor de beder deres kolleger om at skrive under uden at nævne data-lagring.

Derudover er EU-politikerne traditionelt skeptiske over for af lagring af data. Under vedtagelsen af datalagringsdirektivet forsøgte parlamentet at lempe kravene.

Derfor er der grund til at tro, at politikerne ville stemme imod erklæringen, hvis det var et reelt lovforslag, der ville føre til ny lovgivning i Europa.

Den skriftlige erklæringer er blevet til officiel EU-politik under ugens plenarsamling i Strasbourg, hvor EU-politikerne har mulighed for at gå hen til et bord og skrive under på de erklæringer, som de er enige i. Parlamentarikerne har været meget synlige i deres kamp for at få politikerne til at skrive under, skriver Christian Engström, medlem af parlamentet for det svenske Piratparti.

Når en skriftlig erklæring får over halvdelen af de folkevalgtes opbakning, bliver den til parlamentets officielle politik. Det er ikke en decideret lovtekst, men blot et forslag om at indføre nye regler.

CRNs søstermedie ComON har forgæves forsøgt at få fat på listen over EU-politikere, der har skrevet under på erklæringen, for at finde ud af, om danske politikere har skrevet under på erklæringen.

Det lykkedes dog ikke, eftersom navnelisten først bliver offentlig, når parlamentets formand ved næste plenarsamling sender den videre til EU-Kommissionen og medlemslandene i Rådet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere