Ementor rydder op i forretningen

Så har Carsten Dilling påbegyndt oprydningen i Ementor i Danmark. Den ny chef har præsenteret en plan, der skal vende udviklingen for den kriseramte virksomhed. En plan der både indebærer fyringer og hyringer.

Den tidligere direktør i Columbus IT's plan betyder en kraftig omstrukturering af virksomheden, og den har især betydning for ledere.

Topledelsen bliver skåret ned fra ni til fem, og ifølge Berlingske Tidende, bliver de fem der er tilbage, hovedsageligt folk som Carsten Dilling selv har hentet ind. Sælgerstaben skal halveres fra 65 til 30 ansatte. Heriblandt bliver 7 salgsleder fyret, således at der kun er fire tilbage. Endvidere skal administrationen slankes. Ti procent af omkostningerne, sammenlagt 100 millioner kroner, skal spares årligt ud over lønninger.

»Vi har 500 producerende og 230 udenom i virksomheden. De 230 er for mange,« siger Carsten Dilling til Berlingske Tidende, og han lover, at afskedigelserne er gennemført, inden ugen er omme.

De mange fyringer giver nu plads til, at man for første gang i mange år får lov til at ansætte igen. Man søger nu 40-70 it-specialister, som kan løse Ementors opgaver for kunder. Det betyder enden for det ansættelsesstop, som Ementors norske ejere indførte i et forsøg på at stoppe krisen.

»Ansættelsesstoppet har i virksomheden betydet, at man har været tvunget til at bruge underleverandører til en lang række opgaver. Det har betydet, at Ementor i dag har 120 underleverandører for at selskabet kan opfylde sine kontrakter, det skal der ryddes ud i,« siger Dilling til Berlingske Tidende.

Det er meningen at planen skal virke fra 2006, og allerede i fjerde kvartal af 2005 håber man at kunne se en mærkbar forbedring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere