Serviceringen af kunder over landegrænser er ikke fremtiden for TSS. I hvert fald ikke over den svensk-finske. Men det nye kontor i Helsinki skal ikke bare servicere, de kunder TSS i Sverige allerede har opbygget i Finland. Den fysiske tilstedeværelse på det finske marked skal også øge omsætningen betragteligt.
»Udover vores storage-løsninger har vi også en række mindre produktområder, der skaber basis for at gå ind på det finske marked,« fortæller Benny Schöllin, administrerende direktør i TSS Sweden og TSS Networking, der i øjeblikket er i Helsinki for at ansætte medarbejdere til det nye kontor.
Visionerne stopper ikke med det finske marked. Tankerne er allerede længere mod øst:
»Vi har også kig på de baltiske lande fremover, men lige nu er fokus på Finland,« siger Benny Schöllin. TSS har dog ikke konkrete planer om åbning af et kontor i de tidligere sovjet-republikker endnu.
TSS har i dag omkring 60 ansatte i Danmark, Norge og Sverige.