Den Århusbaserede softwareforhandler Boyum It har vundet SAPs pris for at være den bedste SAP Business One Software Solution Partner. Prisen får de for en usability pakke, som virksomhedens egne udviklere har skabt.
Prisen har allerede givet afkast for forhandlere, der har oplevet en salgsfremgang på 50 procent på salget af SAP Business One.
Sammen med æren følger der med prisen to års intensiv markedsføring af Boyum Its SAP løsning. Direktøren håber på, at det kan åbne det globale SAP-netværks øjne for den lille forhandler fra Århus. Boyum It er dog allerede ude i verden, og har et etableret netværk af omkring 100 forhandlere spredt over 22 lande.
»Vi arbejder på at starte et søsterselskab i Tyskland, for at komme tættere på det tyske marked, som jo er SAPs hjemmemarked. Lige nu er vi stærkere i USA, end i Tyskland,« siger Mikael Boyum.