Evonax:: Coolshop afviser ny prisportal

Det svækker tilliden, at FOIFs nye prisportal, Evonax, er ejet af Proshop-direktør Poul Thyregod, der er branchens største spiller. Coolshopdirektør Jakob Risgaard kritiserer Thyregods ejerskab for at gøre portalen utroværdig.

Proshopejer Poul Thyregod bliver kritiseret for at blande sin egen forretning sammen med FOIF’s nye prissammenligningsportal, Evonax. Han er ejer af selskabet bag portalen, Evonax A/S, som sammen med FOIF netop har lanceret en ny prissammenligningsportal, Evonax.dk.

»Det er svært at have tillid til Evonax, når han har en økonomisk interesse i at tjene på de varer, der er annonceret. En edbbutik og en prisportal er to meget uforenelige størrelser,« siger Jacob Risgaard, der er marketingdirektør hos onlinespilforhandleren Coolshop.

Han kritiserer Poul Thyregod for at sammenblande sine interesser. Selv om Evonax er lanceret som en non-profit-projekt, tror Jacob Risgaard ikke, at Poul Thyregod kan se helt væk fra sine økonomiske interesser i Evonax A/S.

»Poul Thyregod er ærlig og reel, så det undrer mig, at han vil stille sig i en situation, hvor hans hænderlighed kan blive betvivlet,« siger Jacob Risgaard.

Han kritiserer også Evonax voldsomt for at forskelsbehandle FOIF-medlemmer og ikke-medlemmer. Evonax kræver en klikpris på 25-øre for medlemmer af FOIF, mens ikke-medlemmer skal betale en krone for det samme klik. Det får spilforhandleren Coolshop til umiddelbart at diskvalificere prisportalen, fordi den diskriminerer mellem onlineforhandlere.

»Det er en dealbreaker, at man skal være medlem af FOIF for at få den billige pris. Jeg vil selv bestemme, hvilke foreninger, jeg vil være medlem af« siger Jacob Risgaard.

Umiddelbart har han svært ved at se, at de vil behandle alle forhandlere ens.

»Set fra forbrugernes side vil jeg stole mere på nogen, der ikke selv har interesse i at sælge de annoncerede varer.,« siger han.

Thyregod afviser

Proshops direktør Poul Thyregod bedyrer, at han vil behandle alle forhandlere lige, når de annoncerer på Evonax. Alting er gennemsigtigt på internettet, forklarer han. Derfor vil det straks blive afsløret, hvis han hjælper en forhandler på bekostning af andre.

»Jeg har ingen interesse i at forskelsbehandle. Hvis jeg laver det mindste, der er galt, er det utroværdigt, for både Evonax og min egen person,« siger Poul Thyregod.

Han er bestyrelsesformand for og ejer af Evonax A/S, og understreger, at han på trods af ejerskabet og kontrollen over selskabet ikke bestemmer, hvem, der skal annoncere på den nye portal.

»FOIF er et godt filter, hvor der er nogle hardcore nørder, der ved, hvordan man driver business. Allerede nu er der andre forhandlere end mig, der annoncerer med lavere priser på Evonax.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere