Navision i domænekrig mod eks-partner

Det Microsoft-ejede Navision har været i infight med en tidligere amerikansk partner, som havde købt Navision-domænenavnet i Mexico. Og softwarefirmaet vandt striden.

Navision har set sig sur på en tidligere partner fra USA, der havde snuppet selskabets mexicanske domæne. Nu skal det overdrages til Microsoft-firmaet.

Frederick Haught fra Texas i USA købte i sin tid domænet navision.com.mx. Han var tidligere ejer af et Navision Solution Center ved navn NFS i Houston, og begyndte i 1997 at sælge de danske softwareprodukter i Mellem- og Sydamerika.

Ifølge Frederick Haught udviklede han en spansk-sproget version af Navisions software tilpasset specielt det mexicanske marked.

Ingen gjorde indsigelser

Han påstår ifølge sagsakterne fra FN-organet Wipo, der har behandlet domænesagen, at "i hundredvis" af Navision-folk har haft kendskab til hans brug af domænet uden at gøre indsigelser.

Blandt andre René Stockner - den daværende salgsdirektør og nuværende EMEA-chef i Microsoft Business Solutions - skal have fået en demonstration af hjemmesiden.

NFS lukkede og slukkede i 2000, men Frederick Haught beholdt det mexicanske domæne, fordi han håbede at kunne genoplive salget af Navision-produkter i landet.

Navision - der siden er blevet købt af Microsoft - siger derimod, at en status som Navision Solution Center ikke giver ret til at registrere domænet. Og da domænet i dag peger hen på en tom side, vil potentielle besøgende tro, at det danske selskab slet ikke bliver solgt i Mexico.

Selv om dommerne ikke nødvendigvis mener, at Frederick Haught i sin tid registrerede domænet i ond ånd, bruger han det nu på en måde, der kan skade Navision, og som bryder selskabets varemærke. Derfor skal det overdrages til firmaet i Vedbæk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis