Global Crossing-køb spoleret af chikane

Hong Kong-konglomeratet Hutchison Whampoa har trukket sit bud på det skandaleramte amerikanske teleselskab Global Crossing tilbage. Hutchison fik nok af de amerikanske myndigheders granskning af købet.

Opdateret: Hong Kong-konglomeratet Hutchison Whampoa har droppet sit bud på det amerikanske selskab Global Crossing, der kæmper for at komme helskindet ud af en betalingsstandsning.

Hutchison, der er kontrolleret af Hong Kongs rigeste mand, Li Ka-shing, skulle ellers sammen med Singapores ST Telemedia have købt 61,5 procent af aktierne i Global Crossing for 1,7 milliarder kroner, skriver Financial Times.

Men de amerikanske myndigheder har frygtet, at et salg til det kinesiske selskab kunne berøre den nationale sikkerhed, fordi Hutchison ville få adgang til Global Crossings fiberoptiske net i USA. Blandt brugerne af nettet er den amerikanske regering.

Da et regeringsudvalg besluttede at forlænge undersøgelsen af konsekvenserne af salget, fik Li Ka-shing nok.

ST Telemedia nu alene

Hutchisons tilbagetrækning efterlader ST Telemedia som eneste officielle tilbudsgiver, og selskabet oplyser, at det har tænkt sig at overtage Hutchisons andel.

Men også dette køb er problematisk, fordi ST Telemedia er ejet af Singapore-regeringens investeringsselskab Temasek Holdings.

Et tredje firma, det amerikanske teleselskab IDT, har talt kraftigt imod Hutchisons køb og står klar i kulissen til eventuelt at gå sammen med ST Telemedia om at redde Global Crossing.

Global Crossing, der har fiberoptiske netværk i 27 lande, gik konkurs i januar sidste år med en gæld på 82 milliarder kroner.

Herhjemme står Hutchison sammen med den svenske Wallenberg-familie bag det nye mobilselskabet "3", som har en UMTS-licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere