Net-meningsmålinger på vej mod overskud

Zapera, der udfører analyser og meningsmålinger på internettet, mindskede sidste år sit underskud og har udsigt til de første sorte tal i 2003.

Online-analysefirmaet Zapera regner med at levere sorte tal i regnskabet for første gang i år. Men hvis det bliver nødvendigt, er Internet Ventures Scandinavia klar til at poste flere penge i selskabet.

Zapera fik sidste år et underskud på små fem millioner kroner. Men året før fik det unge selskab et minus på 20 millioner kroner, og der er håb om sorte tal i år trods et analysemarked, der i regnskabet bliver beskrevet som "depressivt".

- Vi arbejder hen imod et resultat, der giver sorte tal på bundlinien, siger bestyrelsesformand Steen Louis Reinholdt, der er IVS' repræsentant i selskabet.

Han oplyser, at Zapera - der ikke angiver omsætningen - i årets første måneder har ligget over budget.

Alliancer bedre end enegang

Zapera er foruden Danmark aktiv med datterselskab i Sverige, og selskabet er på vej ind i Storbritannien, Frankrig og Holland. Men det sker gennem samarbejdspartnere.

Alliancer er nemlig vejen frem, mener Steen Louis Reinholdt. Selskabets enegang i Finland har heller ikke været nogen succes.

Selv om det nu går den rigtige vej, er IVS klar til at skyde flere penge end den hidtidige investering på godt fem millioner kroner i selskabet. Både til brug ved ekspansion, og hvis der alligevel bliver brug for en ny håndsrækning til selve driften.

- Vi har afsat penge til begge scenarier, siger Louis Reinholdt.

Men Zapera regner ikke med, at det bliver nødvendigt, selv om egenkapitalen ved indgangen til dette år var negativ med 2,5 millioner kroner.

Er blevet stuerene

I Danmark er Zapera senest blevet valgt til at stå for DR's nye panel, hvor seerne giver deres besyv med om programmerne. Ordren giver først og fremmest synlighed og prestige og er derfor kærkommen.

Analysebureauerne på nettet er nemlig ofte blevet opfattet som mindre "seriøse" end de klassiske selskaber som ACNielsen AIM, TNS Gallup og GfK. Men Steen Louis Reinholdt mener, at det er ved at være slut.

- I hvert fald inden for de segmenter, vi beskæftiger os med, siger han.

Og online-analyser har en begrænset målgruppe. Zapera og DR regner for eksempel ikke med vildt mange tilbagemeldinger fra 70-årige tv-seere i det nye brugerpanel.

De øvrige investorer i Zapera er svenske ACR Capital med fondene Slottsbacken, Kommunernes Pensionsforsikring og analysechefen Mads Stenbjerres selskab, Walsh.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis