Dataline: Vi hyler ikke

Fredericia-distributøren Dataline satser bredere og henter kunder fra krakkede kolleger.

Kunder fra krakkede Data Team og SMG er ikke kun gået til de store dominerende distributører. En del har fundet havn hos den mindre distributøren Dataline i Fredericia. Derfor ser direktør Marianne Pedersen også lysere på fremtiden.

»Vi hyler bestemt ikke, selv om markedet ikke går så hurtigt lige nu. Vi samler kunder op fra SMG, og vi er også begyndt at få henvendelser fra kunder, der tidligere har handlet hos Data Team. Det er jeg selvfølgelig tilfreds med,« siger hun.

Selv om effekten stadig er svær at måle, så får tilgangen af nye kunder Marianne Pedersen til at overveje at udvide forretningen.

»Vi er i en fase, hvor vi og de nye kunder er ved at lære hinanden at kende. Vi er ved at finde ud af, hvilke nye produkter vi skal have ind, for at tilgodese deres ønsker,« siger Marianne Pedersen.

I processen med at hente nye produkter ind, vil Marianne Pedersen også se på muligheden for, at få mere specialiserede produkter ind.

»Vi har haft succes med at satse på storformat-printere. Det er vi blevet rigtig skrappe til. Så det er en retning vi gerne vil kigge mere på, selv om sådanne produkter egentlig ligger et andet sted på skalaen, end der hvor vi normalt bevæger os,« siger Marianne Pedersen.

Selv om det efter eget udsagn således går godt for Dataline trods krisen, så tør hun endnu ikke spå om fremtiden.

»Nu skal vi og de nye kunder lige kigge hinanden an. Det er jo i sidste ende et spørgsmål om tillid, hvorvidt vi kan holde på kunderne,« slår Dataline-direktøren fast.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere