I går kunne man læse, at verdens to største producenter af fladskærme, Samsung og LG Phillips er mistænkt for at have lavet et kartel for at holde prisen kunstigt oppe. Nu viser det sig, at det ikke kun er de to giganter, som er involveret.
Nyheden, om at de to giganter på markedet var mistænkt for karteldannelse, sendte chokbølger gennem fladskærmsindustrien, og de to selskabers aktier faldt markant. Siden er det kommet frem, at myndighederne også undersøger Samsungs LCD-partner Sony samt NEC, Sharp, Seiko og Sanyo.
Ifølge en koreanske analytiker kommer undersøgelsen fordi, LG Phillips og Samsung har solgt fladskærme til meget ens priser. Myndighederne i Korea, Japan og USA bekræfter, at der er en undersøgelse i gang, men er ellers yderst sparsomme med oplysningerne.