Netværksspecialist åbner Århus-kontor

Stigning i antallet af jyske kunder og generel vækst får netværksspecialisten Nworks til at åbne kontor i Århus. Dørene til det nye kontor blev lukket op i går.

»I løbet af det sidste år har Nworks oplevet en stor stigning i antallet af jyske kunder. Dem vil vi naturligvis servicere bedst muligt, hvilket vi nu gør ved at åbne et regionalt kontor i Århus,« siger Henrik Blaaberg, administrerende direktør i Nworks, der blev etableret af tidligere Olicom-medarbejdere i 1999.

Nworks har store jyske kunder inden for blandt andet fødevareindustri og mellemstore private virksomheder. Referencelisten tæller desuden et antal jyske kommuner og sygehuse. Opgaverne spænder over netværksanalyser, projektledelse og WiFi-installationer til total-enterpriser på infrastruktur, oplyses det.

Nworks har ansat Jan Østerskov Kejser som systemkonsulent og ankermand på det jyske afdelingskontor. Jan Østerskov Kejser har tidligere været afdelingschef hos Mærsk Data og WMdata og har 18 års erfaring inden for it-infrastruktur og netværk.

Indtil man har fået samlet en stab af jyske infrastrukturspecialister, vil medarbejdere, der er udstationeret fra Nworks' Herlev-kontor, servicere de jyske kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere