Stort salg af bærbare til studiestart

Årets salg af bærbare computere op til studiestart var højere end sidste år. Over hele linjen berettes der om nye rekorder for salg til de unge studerende.

I starten af august kunne Elgiganten rapportere, at de forventede kaos omkring skolestart, når alle de nye studerende skulle ud at købe bærbare computere. De studerendes købelyst rammer dog ikke Elgiganten alene, men over en bred kam. Således kan alle de butikker, som CRN har talt med, kunne berette om fremgang i salget. For faktisk er salget gået bedre, end selv Elgiganten havde regnet med.

»Tallene lever fuldt ud op til prognoserne. Vi har haft en pæn fremgang i forhold til sidste år i samme periode. Så det er faktisk gået bedre end forventet,« fortæller Elgigantens salgschef, Jan Kirkedal.

Også hos Dansk Supermarked har salget af bærbare været tilfredsstillende.

»Det er gået godt og bedre end sidste år,« siger Dansk Supermarkeds
fåmælte informationschef, Erik Eisenberg, og tilføjer »Og det er faktisk flere oplysninger, end vi plejer at give.«

Nogle af forhandlerne kan endda berette om rekordsalg. Blandt andet Zitech og Merlin har oplevet en kraftig vækst.

»Vi har haft meget held med at få det hele til at flaske sig denne gang, så vi har haft en stærk linje og nok på lager. Jeg tror, at vi har solgt flere bærbare end nogensinde før,« fortæller Zitechs marketingschef, Jonathan Minzari.

Merlins purchase manager, Ivar Hardarson, tilføjer, at de alene i august har solgt 78 procent flere bærbare computere end samme periode
sidste år.

»Hvad, gør det mere bemærkelsesværdigt, er, at vi har markedsført os mindre end sidste år,« siger Ivar Hardarson, Merlin.

Der er dog nogle, der ikke har mærket voldsomme salgsstigninger endnu. Shg's direktør, Thomas Falborg, fortæller, at de indtil nu kun har mærket en lille fremgang, men at de regner med, at det bliver mere senere. For dem starter studiesalget først senere.

»For os starter studiesalget først en 14 dages tid efter start på handelshøjskole og universitet, så dem, der køber bærbare hos os, er lidt længere i studiet. Vi oplever, at mange lige vil høre, hvad man skal bruge, og hvor det er godt at købe det, inden de beslutter sig,« siger Thomas Falborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel