Artikel top billede

50 kerners processor fra Intel

Intel sætter ny rekord med de nye Knights Corner processorer til supercomputere, som skal indeholde mere end 50 kerner på en enkelt chip.

Intel udvikler en ny processorserie til verdens hurtigste supercomputere, med kodenavnet Knights Corner, som bruger 22 nanometer teknologi til at integrere mere end 50 processorkerner i en enkelt chip. Knights Corner er bestemt ikke rettet mod almindelige computere, men det er kun et spørgsmål om tid, før den samme teknologi også finder vej til desktop- og notebook-produkter.

Den nye Intel Many Integrated Core (MIC) arkitektur, som Knights Corner er baseret på, bygger ifølge Intel blandt andet på erfaringer og teknologi fra det fejlslagne Larrabee, hvor chipfirmaet forsøgte at udvikle sin egen grafikprocessor med helt op til 48 x86-kerner. Det kom aldrig til at fungere tilfredstillende og Intel har nu opgivet at sælge sit eget grafikkort.

Knights Corner blev afsløret på International Supercomputing Conference (ISC) i Hamborg i dag, hvor den nye top-500 liste over de hurtigste computere også blev præsenteret.

Her dominerer Intel klart og faktisk har chipfirmaet leveret processorer til 408 systemer eller 82 pct. af computerne på listen. Herunder er der også den kinesiske Nebulae supercomputer i Shenzhen, som nu er den andenhurtigste i verden.

Hos AMD kan man til gengæld glæde sig over, at verdens hurtigste supercomputer – den amerikanske Jaguar – bruger en AMD Opteron-processor med seks kerner. AMD har også leveret processorer til nr. 3 (Roadrunner), nr. 5 (Kraken) og den kinesiske Tianhe-1, der er nr. 7 på listen.

Men ellers er der kun AMD-processorer i 51 af de 500 hurtigste supercomputere i verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere