Telmore-overskud blev større end forventet

Masser af nye kunder med hang til SMS'er var med til at banke mobilselskabet Telmore fra minus til plus sidste år. Overskuddet landede på 31 millioner, og Telmore forventer ny fremgang i år.

Midt i et hårdt presset marked lykkedes det sidste år for mobilselskabet Telmore at tjene 31 millioner kroner. Særligt de unge kunders storforbrug af SMS har skæppet godt i kassen hos Telmore, som samtidig har formået at holde omkostningerne nede.

Telmore-stifter Frank Rasmussen kalder da også resultatet for "yderst tilfredsstillende" og bedre end ventet.

- Vi er ellers nogle konservative fætre, for vi har set alt for mange ophøjede forventninger i denne her branche, siger Frank Rasmussen.

Selskabet opgiver ikke omsætningen i sit årsregnskab, men Frank Rasmussen røber alligevel, at den blev på 175 millioner kroner og dermed steg "kraftigt" i forhold til året før.

Afviser SMS-afhængighed

Telmore var ved udgangen af 2002 oppe på at have 206.000 kunder, og de talte og SMS'ede så meget, at 2001-underskuddet på 20 millioner kroner blev vendt til det solide overskud.

Alligevel afviser Frank Rasmussen, at selskabet er blevet for afhængig af de hidtil guldbelagte SMS'er, som nu er på vej ned i pris.

Telmore A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning175,0-
Resultat af primær drift (EBIT)32,1-19,7
Resultat før skat 34,1-19,7
Resultat31,019,7
Egenkapital1,1-14,3
Antal ansatte3620
- Vi har nogle meget tunge SMS-brugere. Men vi er selv næsten gået forrest i priskrigen og har en ekstremt stor volumen. Derfor kan vi få gode priser, så det er næppe så farligt for os, som det er for vores konkurrenter, siger han.

Ifølge Frank Rasmussen var der et plus på syv millioner kroner i første halvår, så overskuddet er først og fremmest hentet hjem i den anden halvdel af året.

Efter sidste år at have haft en stor negativ egenkapital er den nu i plus med 1,1 millioner kroner. Og Frank Rasmussen vil fremover investere i nye tiltag med firmaets egne penge.

Telmore er blandt andet på vej med GPRS og MMS, og Frank Rasmussen forventer, at de nu små 270.000 kunder vil bidrage til et endnu større overskud i år.

- Vi har også andre tjenester vej. Men da det er nye produkter, som vi selv udvikler, vil vi godt vente med at sige mere. Konkurrenterne skulle jo gerne halse efter, siger han.

Mere åben for samarbejde

Frank Rasmussen vil ikke sætte tal på, hvor mange kunder han forventer at have, når dette år er omme. Kun at han fortsat regner med stor tilgang på trods af hårdere konkurrence.

Der har i den seneste tid været spekulationer om, at TDC skal være interesseret i at overtage Telmore. Frank Rasmussen vil blot sige, at kanonregnskabet giver større mulighed for et samarbejde.

- Der er nok bedre mulighed for et samarbejde nu end for et år siden, siger han uden at ville give sin egen definition af ordet "samarbejde".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere