Nu tager Experimentarium den nyeste RFID-teknologi i brug for at skabe en mere personlig oplevelse for publikum. De besøgende på den kommende særudstilling om hjernen, der åbner den 1. oktober, bliver udstyret med en RFID-fingerring, der guider publikum gennem 45 forskellige aktiviteter.
Når man ankommer til udstillingen taster man dine data og svar på forskellige spørgsmål ind ved den første aktivitet. Data overføres til udstillingens server, som nu sender den besøgende af sted på en guidet tur gennem udstillingen. De enkelte opstillinger vil genkende den enkelte ved hjælp af den personlige fingerring.
Efter udstillingen får man sine personlige ’hjernetræningsråd’ i baghånden og muligheden for at besøge sin egen ’hjerne-hjemmeside’, hvor man kan fortsætte træningen derhjemme.
Besøget kan også startes hjemmefra over nettet, hvor man kan forberede sin egen hjemmeside.
Blandt aktiviteterne er muligheden for at teste en simuleret hjernescanner, tage en køretur på adrenalin eller hælde joints eller gin på en hjernesimulator og se, hvad der sker undervejs.
Udstillingen Hjernen tager udgangspunkt i syv enkle hjerne-leveråd – udformet den svenske professor i neurokemi, Rolf Ekman:
1. Ha’ det sjovt - det kan hjernen li’
2. Overrask dig selv, for din hjerne elsker overraskelser og masser af afveksling
3. Udfordr’ dig selv og bryd med vanerne
4. Sæt mål for dig selv og drøm
5. Spis godt og sundt
6. Bevæg dig og dyrk motion - en sund krop giver en sundere hjerne
7. Hvil din hjerne og sov godt.