Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

TDC-rod barberer Boomtown-succes

TDC's internetspil-koncept Boomtown har langt færre betalende brugere, end TDC selv troede. Alligevel har TDC fortsat store forventninger til konceptet og er på vej med spillecafeer i udlandet.

TDC's spilforretning, Boomtown, har langt færre brugere, end selskabet hidtil har troet. Men TDC tror fortsat på konceptet, der er på vej til udlandet.

Der har været så lidt styr på det reelle antal brugere af spiluniverset, at det reelle antal er færre end 50.000 snarere end de 150.000, som TDC tidligere anslog.

Samtidig har det været almindeligt blandt betalende brugere at arkivere de udsendte girokort fra Boomtown lodret.

Derfor er der kun kommet penge i kassen fra langt under halvdelen af de 13.000 kunder, der ellers står opført som betalende medlemmer. Det har kostet TDC et mindre millionbeløb.

Dropper betalingen

Antallet af brugere har været alt for højt, fordi mange har registreret sig under en lang række forskellige navne.

Nogle betalende brugere har opgivet falsk adresse, mens andre har oprettet flere medlemskaber på samme adresse, men så efterfølgende nægtet at betale for mere end ét medlemskab.

I Boomtowns egne medlemsbetingelser står der ellers, at navn og adresse altid bliver tjekket, inden medlemskortet bliver sendt ud med posten. Men det har altså ikke været nogen garanti for, at brugerne også har betalt.

Tror fortsat på konceptet

Trods det alvorlige tilbageslag afviser direktør Allan Christiansen fra TDC Privat, at fundamentet for konceptet nu er væk.

- Overhovedet ikke. For der er fortsat tale om en voksende interesse fra brugernes side. Det udvikler sig stille og roligt, siger han.

Ifølge Allan Christensen giver Boomtown indtil videre underskud, men ikke mere end ventet. Og han forventer, at Boomtowns danske aktiviteter vil give overskud i år.

Boomtown har fortsat planer om at ekspandere internationalt, og de første aftaler med udenlandske partnere er tæt på at blive underskrevet, oplyser Allan Christensen.

- Vi er ret optimistiske omkring, at vi lander nogle aftaler, siger han.

TDC-direktøren vil ikke endnu ikke oplyse, hvilke lande Boomtown er på vej til. Han siger dog, at TDC går efter "lokale entusiaster" som samarbejdspartnere og altså ikke vil gå enegang i udlandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere