Gammel gæld og nedgang i omsætningen har fået kontorforsyningsvirksomheden Redoffice Aalborg til at opgive at drive det nuværende selskab videre. I maj valgte ejerkredsen bag at rekonstruere virksomheden efter nogle uger i betalingsstandsning.
»Det stod klart, at vi ikke kunne fortsætte på samme måde som tidligere, så vi blev nødt til at ændre nogle ting. Det har betydet, at vi måtte skære ned på antallet af medarbejdere, men vi har også fået styr på renter, afskrivninger og al den slags, så vi nu er rustet til fremtiden, siger administrerende direktør Lars Laursen til Nordjyske.dk
Han har sagt farvel til fire af de 21 medarbejdere i virksomheden og har valgt at investere ny kapital ind i det nye Redoffice Aalborg, og dermed er blevet en del af ejerkredsen.
Lars Laursen fortæller, at kunderne med den nye rekonstruktion fortsat kan være sikre på at have sin lokale Redofficebutik.
»Med rekonstruktionen har vi sikret indtjeningen for vores samarbejdspartnere, leverandører og den resterende medarbejderkreds,« siger han til Nordjyske.
Redoffice er en frivillig kæde af kontorforsyningsbutikker, der har butikker i hovedsagelig en række jyske byer.