KODA-TDC-strid kan trække ud

Løsning på striden om betaling for musiktjenesten Play har lange udsigter.

Tvisten mellem TDC og KODA om betalingen til musiktjenesten Play er en besværlig proces, der nemt kan ende med først at blive lagt i graven næste år.

TDC mener, at teleselskabet står til at skulle betale overpris for sangene i Plays katalog. Telefolkene har derfor klaget til Ophavsretslicensnævnet for at få det udvildige organ - der hører under Kulturministeriet - til at finde den rette afregning.

Sagen er historisk for nævnet.

"Det er første gang, at nævnet har en sag som denne. Før har det mest handlet om Gramex-sager omkring betaling af musik til radioen," forklarer Martin Kyst, Kulturministeriets sekretær for Ophavsretslicensnævnet, til CRNs søstermedie ComON.

Han forventer, at nævnet allertidligst kan fastslå beløbet, som TDC skal betale til KODA for at bruge kunstnernes sange, om et halvt års tid.

"Mit bedste bud er, at vi kan få en afgørelse inden udgangen af i år," siger Martin Kyst.

Det kræver dog, at begge parter holder de mange frister, der er på vejen. KODA har allerede fået rykket en frist på at aflevere et svarskrift med et par uger. Dokumentet, der rummer en masse argumentation for KODAs synspunkter, er dog afleveret nu. Sangskrivernes organisation oplyser da også til ComON, at de først forventer en afgørelse engang i 2011.

Der er mange punkter på dagsordenen, inden nævnet kan samle sig og votere. Begge parter får flere muligheder for at sende forskellige svar, inden de skal mødes i en form for retssag, hvor parterne mundtligt forsøger at få nævnet til at gå henholdsvis op - for KODAs vedkommende - og ned - for TDC's part - i pris.

Processen kan blive endnu mere kompliceret af, at nævnet skal tage stilling til en pris for en helt ny form for tjeneste, online musik-streaming.

Martin Kyst kan ikke forklare, hvad nævnet præcist vil bruge som grundlag for sin argumentation. Det kommer helt an på, hvad sagens parter fremlægger under sagen. Til ComON har TDC dog nævnt, at de har kigget mod udlandet, før de i april kom frem til, at KODA krævede for mange penge for sang-afspilningerne. Det kan derfor tænkes, at TDC vil fremlægge en dokumentation fra udlandet, hvor de viser eksempler på, hvad andre tjenester må betale til rettighedshavere.

"Beløbet har været usandsynligt højt de første to år," siger Rune Fick Hansen, TDC's pressemand på mobilområdet.

De to parters aftale udløb første april i år, men musikken spiller videre i Play, eftersom KODA lader TDC benytte sangene. TDC har til gengæld forsikret KODA om, at teleselskabet betaler det beløb, som det uvildige nævn kommer frem til som rimeligt.

"Uanset hvad dommen er, så følger vi den," siger talsmanden.

TDC har allerede lavet en aftale med pladeselskaberne. Deres sammenslutning, IFPI, har da også tidligere støttet TDC's krav om et mindre beløb. Det skulderklap er TDC glad for.

"Pladeselskaberne er også enige om, at prisen skal gå ned. Dem har vi lavet en aftale med, siger Rune Fick Hansen.

Ingen - bortset fra TDC selv - kender det præcise beløb, teleselskabet samlet betaler til rettighedshaverne. Men det er et større to-cifret millionbeløb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere