Artikel top billede

Coolshop vinder tre e-handelspriser

Spilforhandler får årets e-handelspris og er kåret som bedste B2C-virksomhed og som bedste forhandler af forbrugerelektronik. Nu vil Coolshop udvide internationalt.

Onlineforhandleren Coolshop vandt i går aftes E-handelsprisen ved FDIH prisoverrækkelse. Juryen giver prisen til Coolshop, fordi forhandleren både har udvidet sit salg ved at have shop-in-shops i videoudlejningsbutikkerne Blockbuster, og fordi den har god kontakt med kunderne på Facebook.

»Coolshop er gennem innovation, nytænkning og grænseoverskridende satsninger blevet en dominerende spiller online i kampen om kunderne,« lyder det fra juryen.

E-handelsprisens jury gav også Coolshop priserne i kategorierne B2C og Forbrugerelektronik og kan dermed glæde sig over at få hele tre priser på samme aften.

»Det var virkelig, virkelig overvældende, specielt da vi vandt hovedprisen. Det er de fineste virksomheder, der alle bejler til e-handelsprisen, og da alle rejste sig op og gav os et stående bifald, anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre,« siger en rørt marketingdirektør Jacob Risgaard.

Han tilskriver Coolshops succes virksomhedens gå-på-mod samt et talent for at både at være dygtige til at sælge og til at købe billigt. Coolshop køber ind fra leverandører i hele Europa, og i takt med at Coolshop er blevet større kan forhandleren købe ind til lave priser.

»Jo flere leverandører af et produkt, des bedre. For indkøbsprisen går op og ned hele tiden, og så gælder det om at slå til,« siger han.

Han kalder E-handelsprisen for er en blåstempling af Coolshop .

»Juryen er toppen af poppen i dansk ehandel, så prisen er en anerkendelse af os som forretning,« siger Jacob Risgaard.

For to år siden købte Coolshop en svensk forhandler, og nu vil Coolshop fortsætte de internationale takter. Forhandleren vil udvide til nabolandende og har kig på både Norge, Finland og de baltiske lande.

»Vi skal nå nye markeder og i år vil vi etablere os i mindst et land. Vi hviler ikke på laurbærrene,« siger Jacob Risgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere