Twitter får reklamer

Twitter har omsider en plan for at tjene pengene hjem igen.

Den sociale netværksside med de kendte ”tweets”, på dansk kvidren, får omsider reklamer. Mange i branchen har længe gået og undret sig over, hvordan Twitter vil tjene penge, og nu har tjenesten en plan. Det skriver New York Times.

Twitter kalder reklamekonceptet for ”Promoted Tweets”, og reklamer vil dukke op, når brugere søger på keywords, som annoncører har betalt for at blive forbundet med. Senere vil reklamer – der skal være relevante for den enkelte bruger – dukke op i den almindelig twitter-strøm. Reklamerne vil dukke op sidst på året, skriver The Register.

Et filmselskab kan eksempelvis placere et link til en positiv omtale af en film, hvis en twitter-samtale om filmen udvikler sig i en negativ retning.

Firmaer vil "på den måde kunne skabe opmærksomhed, når hjernet er mest bøjeligt," siger Anamitra Banerji, en kommerciel leder hos Twitter, til New York Times.

Twitter har en stor vækst at skumme, men har også en stor investering at tjene hjem. Siden kvidre-tjenesten i marts 2006 blev udviklet som et forskningsprojekt, er den vokset, så der nu hver uge bliver udvekslet mere end 50 millioner af de karakteristiske beskeder med maksimum 140 tegn. Ifølge marketingsfirmaet comScore havde twitter.com 22,3 millioner unikke brugere i marts. Pengene til tjenesten er over flere omgange hentet hos investorer, senest med en kapitalindsprøjtning på en halv milliard kroner i september.

Twitter har været sløve til at hente pengene hjem igen. Grundlæggerne, Evan Williams og Biz Stone, har fortalt, at de går ind for Googles model: Skab først en fanskare af brugere, find derefter en måde at tjene penge på dem.

Twitter tjener allerede en slump penge, blandt andet ved at lade virksomheder som Google, Microsoft og Yahoo gengive twitter-beskeder. Et eksempel er Starbucks, der bringer Twitter-beskeder, der handler om Starbucks – målet ved denne form for markedsføring er at gøre opmærksom på aktuelle tilbud, eksempelvis gratis blødt brød. Det nye reklamekoncept skal forfine denne form for markedsføring, hvor firmaer dukker op midt i twitter-samtaler om et relevant emne.

Twitter har millioner af brugere, og spørgsmålet er selvfølgelig, hvad de vil synes om at få smidt reklamer efter sig.

CRNs søstermedie ComON har spurgt en flittig dansk bruger af Twitter, hvad han forventer af tjenestens reklamer. Brugeren er Søren Egstrup, der har 9071 ”followers,” og til daglig arbejder selvstændigt som coach og med markedsføring på internettet. Han har hele tiden Twitter kørende i baggrunden, når han sidder og arbejder derhjemme.

Hvad er dine forventninger til reklamer på Twitter?
"Mine umiddelbare forventninger er, at reklamerne bliver anderledes end eksempelvis dem på Google. For disse bliver blandet ind i samtaler. Nogle gange vil de virke gode, mens de andre gange vil være støj i kommunikationen. Hos Google blander de ikke reklamer ind i søgeresultater, men de sætter dem over eller ved siden af resultaterne, mens ved twitter vil de blande dem ind i samtalen. Twitter skal være meget opmærksom på, hvordan de vil opfattet af brugerne."

Vil reklamer kunne få dig til at ændre din måde at bruge Twitter på?
"Ja, den vil jo kunne ændre det på den måde, at hvis jeg oplever for meget støj, så vil jeg jo forsvinde. Hvis jeg oplever det som moderat og måske endda kan se en forretning, så kunne jeg jo selv finde på at bruge det til markedsføring. Det hele kommer an på, hvordan vi brugere, vil opfatte det. Hvis vi får det galt i halsen, forsvinder vi."

Hvilke andre tjenester ville kunne erstatte Twitter?
"Jeg tror ikke, at noget ville kunne erstatte twitter, men jeg tror heller ikke, at Twitter er en nødvendighed. Vi har mange andre måder at kommunikere på. Selv de, der har millioner af followers på twitter, ville nok bare trække på skulderen og fortsætte kommunikationen på et andet medie. Det kan være alt muligt fra Myspace til Linkin, til academy og Facebook, bare for at nævne nogen af de store."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere