Deleuran fik millionrabat på køb af Datacompagniet

Da Asger Jensbys imperium, JMI Invest, gik ned, gav boets kurator Jesper Deleuran seks millioner kroner i rabat i forhold til den originale købspris for Datacompagniet. Nu afleverer Datacompagniet regnskab med millionoverskud.

Konkursen i Asger Jensbys JMI Invest åbnede for en rabataftale for Jesper Deleurans køb af Datacompagniet.

Efter overtagelseni oktober 2008  var aftalen, at Jesper Deleuran over en periode skulle betale for købet til Asger Jensby. Allerede nogle få uger senere kollapsede Asger Jensby økonomiske imperium, som følge af afsløringen af leasingfup i It Factory.

Det betød at Jesper Deuleans aftale med JMI Invest nu skule administreres af konkursboets kurator. Det betød af Jesper Deuleran fik en ny aftale.

Af Datacompagniets årsregnskab, der netop er offentliggjort, fremgår det, at selskabets nye ejer, Jesper Deleuran, har sparet 6,4 millioner kroner »vedrørende gæld til selskabets tidligere ejer«. Jesper Deleuran selv vil ikke uddybe de nærmere detaljer, men bekræfter, at kurator gav ham en rabat på købet af Datacompagniet. Købet kom i stand få måneder før It Factory-skandalen trak tæppet væk under Asger Jensbys selskabsimperium.

Rabatten skyldes, at kurator hellere ville have en hurtig betaling fremfor at vente i årevis på en langsom afvikling af gælden.

»Vi har indgået en aftale med kuratellet, der giver nogle umiddelbare fordele,« siger Jesper Deleuran.

På trods af millionbesparelsen ærgrer Jesper Deleuran sig over, at han kom til at stå i den situation. It Factory-skandalen fik nemlig kreditorerne til at smække kassen i overfor Datacompagniet, og det har ikke kunnet opveje den rabat, han fik.

»Jeg vil hellere have beholdt forretningen, som den var, for så havde jeg ikke mistet kreditværdigheden og været tvunget til fyre så mange medarbejdere,« siger Jesper Deleuran, der foruden at være ejer af Datacompagniet også er direktør i virksomheden.

Han understreger, at båndene til Asger Jensby nu er endelig brudt og vil hellere fremhæve virksomheden, som den er i dag i stedet for at se på fortiden.

»Det interessant er, at vi i dag har en fornuftig forretning med masser af kompetence hos de ansatte, der gerne vil noget,« siger han.

2009-omsætningen er ifølge Jesper Deleuran halveret til næsten 40 millioner kroner, og i dag er der kun 11 medarbejdere tilbage i virksomheden.

Uden kurators millionrabat ville Datacompagniet have fået et 2009-underskud på godt 100.000 kroner.Rabatten luner dog godt på bundlinjen og derfor har Datacompagniet fået et resultat på 6,3 millioner kroner. I 2010 regner Datacompagni-ejeren med et overskud på 767.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere